tirsdag den 4. marts 2008

Sne over St. Gallen

Det er ikke mange dage siden, jeg skrev, at vinteren nu endelig var forbi og foråret i gang. Den slags smarte udtalelser skal man nok holde sig fra, for vejret er igen blevet koldere, og det har sneet det meste af dagen hernede. Det er dog ikke super koldt endnu, men de forventer et par meget kolde nætter i nat og i morgen nat, hvorefter det skulle blive lidt lunere igen. Det er først her til aften, at sneen er blevet liggende på vejene, idet snefaldet i løbet af dagen smeltede med det samme.
Sne eller ej, jeg havde besluttet, at jeg ville ud og løbe i dag, for første gang her i St. Gallen. Det var blevet høje tid, hvilket jeg tydeligt kunne mærke på mit til tider mangelfulde energi-niveau. Det blev en kortere tur, som ikke skulle smadre min selvtillid med det samme, men blot sætte en forhåbentlig god løbe-periode i gang. Det var faktisk dejligt og jeg var ikke speciel træt efter de 2-3 km :-)
I morgen kommer Christin på besøg og afløses torsdag af Sønderrisdrengene, hvormed de kommende 4-5 dage bliver ganske underholdende. Jeg vender tilbage med nyt søndag, når drengene er kørt hjem. Forhåbentlig med en masse pinlige billeder.......

Ingen kommentarer: