Skærtorsdag er jo ikke en helligdag hernede, og jeg skulle således på arbejde, før vi kunne komme afsted på påskeferie. Det samme skulle Christin og hende far, så det var der ingen problemer i. Efter fyraften tog jeg alene toget fra St. Gallen til Au ved den østrigske grænse, som ligger en halv time herfra. I Au mødtes jeg med Christin og hendes far, Jens, på banegården, inden turen gik videre i Jens' bil til Tyskland. Dette var første møde med "svigerfar", og jeg blev stratetisk placeret på bagsædet med Christin og hendes far foran. Dermed blev hverken jeg eller Jens tvunget ud i en 7 timers non-stop indledende samtale :-)
Turen blev lidt længere end beregnet pga. snevejr og de typiske køer på de tyske motorveje, og vi var derfor først fremme midt på natten. Jeg tror nok, at jeg kom til at sende min mor en sms, om, at vi var velankommet nogle timer før, vi reelt var. Dermed kunne hun jo trygt sove videre og jeg ville ikke glemme at skrive, når vi reelt var fremme. Sorry mutti..... :-) Christins mor, Annett, og bror, Robert, ventede oppe på, at vi skulle ankomme. Ud over det spændende i at se mig for første gang, var de naturligvis også glade for at se Christin og Jens igen. Dermed lå al opmærksomheden ikke alene på mine skuldre, hvilket bestemt passede mig godt. Vi sluttede natten af med et par øl og Bitter a la Gammel Dansk og gik så i seng ved 6 tiden. Til Christin og mig var der redt op i stuen, hvilket var ganske passende, da vi som regel altid sad i køkkenet, lejlighedens ryge-lokale. Alle er rygere, bortset fra Annett, der kun ryger lejlighedsvis til fester og denne nats spændende træf. Jeg havde medbragt en hjemmelavet "kurv" med alverdens gode sager fra både DK og Schweiz, som det blev utrolig glade for, selvom de var lidt skeptiske overfor Piratos og Gl. Dansk.
På billedet ses huset, hvor Christins forældre har lejlighed. Det ser ikke specielt indbydende ud, men lejligheden var ganske fin og moderniseret, blandt andet med nyt parketgulv og badeværelse.Langfredag var vi i forhold til den sene sengetid relativt tidligt oppe ved ti-tiden, hvor vi slappede af med kaffe m.v. i køkkenet i et par timer, inden vi skulle på udflugt til Dresden. Dresden ligger ungefähr/ca. 55 km. fra Schipkau og er en fantastisk flot by, trods de kolosale ødelæggelser under 2. verdenskrig. Det var ikke helt mit første besøg, idet jeg under tiden i Bratislava og Brno var kørt igennem et par gange, men jeg havde dog aldrig sat mine ben på byens brosten. Alligevel kunne jeg efter 12 år genkende enkelte steder i byen. Det regnede, da vi ankom til byen, men efter en Bratwurst og en tur op i Frauen Kirche tittede solen frem. Frauen Kirche blev stort set total ødelagt under anden verdens krig, og ruinerne lå i en uorganiseret dynge helt frem til murens fald, altså i 44 år. Efter murens fald blev der samlet penge sammen, MANGE PENGE, til en rekonstruktion af kirken, mest muligt med genbrug af de originale byggematerialer og tegninger. I dag står kirken færdig og man kan, som billederne viser, komme op i tårnet. Kirken ligger i hjertet af Dredsen, hvor man nu også er i gang med at rekonstruere mange andre bygninger efter krigens og kommunismens hærgen. Dredsen er helt klart et længere besøg værd i fremtiden, men jeg vil anbefale besøget som en sommerudflugt, for det var sku godt nok halv køligt.
På billedet står vi på toppen af Frauen Kirche i Dredsen. Jeg behøver vel ikke at skrive, hvem der er hvem?
På billedet ses en lille del af Dredsens indre og gamle byde, som er utrolig hyggeligt.Fredag aften tog vi på en hyggelig og typisk bier-stube restaurant i lokalområdet. Hyggen er jo så som så i dag, hvor man ikke må ryge nogen steder indenfor i Tyskland overhovedet, skod-lov. Der er ingen spisesteder eller værtshuse tilbage i Schipkau, og vi var derfor på besøg i en nærliggende landsby. Hele området bliver mere og mere affolket og dødt, idet der er stor mangel på arbejdspladser, og de er dermed inde i en ond cirkel. Dette er også hovedårsagen til at Christin har søgt væk og hendes far nu også arbejder i Schweiz, dog mere som midlertidig p.t., da moderen ikke kan forlade Schipkau før Robert er færdig med sin læreplads om 1,5 år og dermed kan gøre, hvad han har lyst til. Jeg fik en portion vildt gullasch og en øl, og efter spisningen tog vi ret hurtigt hjem til lejligheden, hvor vi igen hyggede i køkkenet inden sengetid.
Lørdag stod vi igen tidligt op, men brugte formiddagen til at slappe af i køkkenet. Til middag fik vi "sauer eier/sure æg", som er æg kogt i en suppeagtig ting med kartofler til. Det smagte ganske udmærket, men skal ses som en meget dagligdags ret i området og ikke som en festmiddag. Omkring påske spiser mange mennesker i både tyskland og dele af Schweiz kanin, så det er en smule specielt set med danske øjne. Jeg fortalte dem, at det ville være det samme som at spise kat for en dansker, men også at jeg gerne ville have smagt på det, hvis det blev tilbudt. Det gjorde det dog ikke, da de først skulle have kaninen i dag mandag, hvor vi jo er retur i Schweiz. Kaninen var allerede skaffet hos et familiemedlem, der opdrætter dem, så nu har jeg da i det mindste set en friskpelset ninnus.
Efter middagsmaden tog Christin, Jens og jeg på sightseeing i nærområdet, hvor specielt de nedlagte kuludgravningsmarker præger billedet. Der er nedlagt rigtig mange af disse i de senere år, men enkelte er stadig operative et stykke væk fra Schipkaus lokalområde. I stedet for at lade jorden ligge ørkenagtig hen efter ophøret af kuludgravningen, er man nu igang med nogle meget ambitiøse projekter med at fylde disse nedgravninger med grund- og flodvand, hvorefter der skal laves turist- og naturområder. En enkelt sø er færdig og i brug, mens de andre er på vej. Der er tale om meget store søer, som man ikke ser mange af, eller nogen overhovedet i DK, og det er derfor en langsommelig opgave. Man lader grundvandet gøre den største del af arbejdet og man forventer derfor, at det tager 20 år at fylde en sø. Dertil kommer byggeri af sejlbådehavne, hoteller og meget andet. På billedet kan i se en sø i støbeskeen samt en bade-/bådbro. Denne bro er faktisk bagenden af en kulmaskine, hvilket er ret smart genbrug, idet man dermed også senere kan huske, hvorfor søerne blev lavet.
På billedet herover ses den såkaldte F60 kulmaskine, som står stille efter kun 3 års drift. Den er blandt de største i Europa og sådan en Bad Ass Mother F. er ca. 500 meter i længden eller ca. 200 meter højere end Eifeltårnet, hvis den blev stillet på højkant. Den er så stor, at jeg ikke kan få hele molevitten med på mit mobilkamera fra denne afstand.Ud over kulområderne var vi inde på en kææææmpe racerbane, der er bygget for ca. 5 år siden med det formål at afholde store løb, så som IndyCar (USA), DTM (Tysk standardvogne), Motorcykelløb, Veteranløb og meget mere. IndyCar var dog kun på besøg een gang, hvor en kører kom ud i et slemt uheld og mistede begge ben. Siden er de ikke kommet tilbage. Derfor ligger dette kæmpestore center lige uden for Schipkau øde hen det meste af året, men der køres dog lidt DTM samt nogle småløb i løbet af året. Denne bane er så stor, at vi ingen sammenligning har i DK, der er plads til 100.000 tilskuere........
Lørdag aften var der arrangeret fest i anledningen af Annetts 42 års fødselsdag, påske og til dels for at præsentere mig for familien. Annetts far og kone, Annetts bror med kone og datter samt Jens' bror kom på besøg til pindemadder og drikkelse. Det var en hyggelig aften, hvor jeg dog holdt mig meget i skinnet, hvad drikkelse angår. Der startes op med en øl og Sjusser en masse, når de mødes, og først efter et par timer, bliver maden serveret. Derfor ville jeg nok have været halv stiv allerede inden maden, hvis ikke jeg havde holdt lidt igen. Denne fest blev heller ikke så sent, idet vi vist var i seng lidt over kl. 23. Man kan sige om hele familien, at det er meget medgørlige folk, der arbejder hårdt for føden, men som alle var meget interesseret i at høre om DK, hvorfor jeg er i Schweiz, hvad jeg laver i banken og hvad jeg mener om Tyskland. Selvom de sikkert var klar over, at den unge danske hvalp tjener mindst 8-10 gange så meget som dem, var der ikke den mindste forbehold at spore hos dem.
Søndag stod vi op allerede kl. 8, da vi skulle pakke og gøre os klar til at tage afsted igen. Til hjemturen havde Christin og jeg bestilt flybilletter fra Berlin, idet Jens skulle blive en dag mere end os. Den ene årsag hertil var, at Christin netop nu er ude til en jobsamtale og desuden ville jeg gerne have en stille dag herhjemme, inden det atter går løs på arbejde i morgen. Der blev igen også tid til lidt kaffehygge i køkkenet, inden vi blev kørt til Berlin af Christins forældre. Dette er en tur på ca. 160 km, så vi var nødt til at køre i god tid, inden checkin kl. 13.20. Turen derop forløb dog helt uden problemer, og vi var derfor allerede checked in kl. 12.30. Derefter gav vi en omgang burgermad til os alle 4, før Christin og jeg gik igennem sikkerhedskontrollen og dermed måtte sige farvel i denne omgang. På den anden side af sikkerhedskontrollen fik vi sågar tid til en øl og lidt indkøb.
Flyveturen forløb også uden problemer trods snekaos i Schweiz og kort efter landing hoppede vi ombord toget til St. Gallen. Vi havde dog kun været i St. Gallen i 10 minutter, inden vi forlod byen igen. I de ti minutter købte vi en blomst og hoppede derefter på toget til Herisau, hvor vi ankom hos Ernt og Doris kl. 18.30 til spisning som aftalt. Vi blev dog kun et par timer, da Bett'ski' var træt efter et par lange dage. Dermed var den påskeudflugt et overstået kapitel, og mens vi var væk, har vi igen fået lidt sne i St. Gallen, som sidste billede viser.
Lørdag aften var der arrangeret fest i anledningen af Annetts 42 års fødselsdag, påske og til dels for at præsentere mig for familien. Annetts far og kone, Annetts bror med kone og datter samt Jens' bror kom på besøg til pindemadder og drikkelse. Det var en hyggelig aften, hvor jeg dog holdt mig meget i skinnet, hvad drikkelse angår. Der startes op med en øl og Sjusser en masse, når de mødes, og først efter et par timer, bliver maden serveret. Derfor ville jeg nok have været halv stiv allerede inden maden, hvis ikke jeg havde holdt lidt igen. Denne fest blev heller ikke så sent, idet vi vist var i seng lidt over kl. 23. Man kan sige om hele familien, at det er meget medgørlige folk, der arbejder hårdt for føden, men som alle var meget interesseret i at høre om DK, hvorfor jeg er i Schweiz, hvad jeg laver i banken og hvad jeg mener om Tyskland. Selvom de sikkert var klar over, at den unge danske hvalp tjener mindst 8-10 gange så meget som dem, var der ikke den mindste forbehold at spore hos dem.
Søndag stod vi op allerede kl. 8, da vi skulle pakke og gøre os klar til at tage afsted igen. Til hjemturen havde Christin og jeg bestilt flybilletter fra Berlin, idet Jens skulle blive en dag mere end os. Den ene årsag hertil var, at Christin netop nu er ude til en jobsamtale og desuden ville jeg gerne have en stille dag herhjemme, inden det atter går løs på arbejde i morgen. Der blev igen også tid til lidt kaffehygge i køkkenet, inden vi blev kørt til Berlin af Christins forældre. Dette er en tur på ca. 160 km, så vi var nødt til at køre i god tid, inden checkin kl. 13.20. Turen derop forløb dog helt uden problemer, og vi var derfor allerede checked in kl. 12.30. Derefter gav vi en omgang burgermad til os alle 4, før Christin og jeg gik igennem sikkerhedskontrollen og dermed måtte sige farvel i denne omgang. På den anden side af sikkerhedskontrollen fik vi sågar tid til en øl og lidt indkøb.
Flyveturen forløb også uden problemer trods snekaos i Schweiz og kort efter landing hoppede vi ombord toget til St. Gallen. Vi havde dog kun været i St. Gallen i 10 minutter, inden vi forlod byen igen. I de ti minutter købte vi en blomst og hoppede derefter på toget til Herisau, hvor vi ankom hos Ernt og Doris kl. 18.30 til spisning som aftalt. Vi blev dog kun et par timer, da Bett'ski' var træt efter et par lange dage. Dermed var den påskeudflugt et overstået kapitel, og mens vi var væk, har vi igen fået lidt sne i St. Gallen, som sidste billede viser.
St. Gallen påskemandag kl. 08.30
Bortset fra Christins fødselsdag d. 4/4, har jeg ikke rigtig nogle planer før d. 11/4, hvor jeg tager hjem til Majas barnedåb. Jeg ankommer til Billund kl. 23.30, bliver hentet af mine forældre og derfra direkte hjem til en øl og i seng. Lørdag står til min frie disposition, men jeg regner da med at hygge mig lidt hjemme hos "de gamle" og så har jeg desuden en halv aftale med An-An. Søndag er der barnedåb det meste af dagen, men der kan være en åbning søndag aften, hvilket dog er lidt usikker. Mandag skal jeg atter flyve fra Billund kl. 12.30. At jeg lander og letter i Billund skal ikke ses som om, at jeg har fundet en ny genial rute tættere på Esbjerg. Jeg flyver den samme rute til/fra KBH, som jeg plejer, men med fly videre til Billund. Denne løsning er samlet ca. en tusse dyere end fly til KBH og tog til Esbjerg, men dette er min eneste løsning for kunne nå at komme helt hjem fredag, hvis ikke jeg skal gå fra arbejde nogle timer før om fredagen. Dermed har jeg en hel lørdag hjemme i stedet for at ankomme lørdag eftermiddag. Dog vil det selvf. også være muligt at gå nogle timer før om fredagen ind i mellem, men da jeg også har fri om mandagen, må man jo ofre sig andre steder.
EfB løb ind i sit første nederlag under min påskerejse. Godt at jeg ikke kunne sidde foran pc'en og høre sådan en kedelig kamp på P3 og irritere mig denne gang, he he he..... Alt er dog tilgivet, hvis de ude slår AGF og efterfølgende Lyngby hjemme ugen efter......
EfB løb ind i sit første nederlag under min påskerejse. Godt at jeg ikke kunne sidde foran pc'en og høre sådan en kedelig kamp på P3 og irritere mig denne gang, he he he..... Alt er dog tilgivet, hvis de ude slår AGF og efterfølgende Lyngby hjemme ugen efter......
Troels Beck må atter ryste posen, så vi kan få to nye sejre over AGF og Lyngby......
Ingen kommentarer:
Send en kommentar