Jesper, Christin og jeg slappede af ved Bodensee onsdag d. 31/12 om eftermiddagen, hvor vi ud over at gå en lille tur i kulden fik middag på Italiensk restaurant. Efterfølgende fik vi handlet, hvad vi skulle bruge til om aftenen og en enkelt øl på Valhalla. Kl. 17.00 var Jesper og jeg gjort lækre og tog bussen ud til Jesper og Susanne. Kort forinden havde vi sendt Christin på bussen hjem mod Herisau, hvor hun skulle holder nytår og slappe af, inden hun skulle starte på sit nye job første januar kl. 06.30.
Nytårsmiddagen var en 3 retters omgang, hvor Britt og Christian stod for forretten (en lækker slags rejecocktail), Jesper og Susanne for hovedretten (en super mørbrad fra DK) og Jesper og jeg for desserten (Is med melon og Ananas). Ikke en mave var tom og ikke et øje var tørt efter denne herlige bespisning :-) Inden børnene blev lagt i seng fremviste de to stolte fædre et glimrende fyrværkeri-show til glæde for de små - og de store....
Det blev midnat og der blev skålet, inden vi satte gang i en omgang SingStar, hvor mandeholdet (Jesper, Jesper og jeg) for en gang sin skyld var pigeholdet (Susanne, Britt og Christian) overlegnt. Denne enestående sejr blev naturligvis fejret på behørig vis. I de sidste timer af natten var vi på besøg hos naboerne (Dan og Cassandra), der holdt græsk nytårsfest.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar