lørdag den 24. januar 2009

Januar går langsomt på hæld

Overskriften er jo heldigvis et tegn på, at foråret er på vej, og det er efterhånden yderst tiltrængt. Det har været temmelig koldt i Schweiz faktisk siden 1. dec., og vi har haft en del snevejrsdage, så nu vil vi gerne have noget forår i stedet. Kan næsten ikke vente til vi igen kan sidde ude i solen og nyde en pilsner, men der går nok 2 måneders tid, før det bliver muligt.

Her i januar er der ikke sket det store i mit liv. Christin har været på besøg i flere omgange og vi to har også haft tid til at gå lidt ud. Vi går også og kigger efter en rejse sidste uge af marts (21.-28.), men afventer om Christin kan få fri. Ellers tager jeg nok selv afsted. Med personale foreningen i banken var vi d. 20. til Musical - Rocky Horror Picture Show, som var en noget anderledes oplevelse, kan man da vist roligt sige......

På arbejder er jeg så småt igang med at blive lært op i jobbet som afdelingsleder, men der er masse at se til og forhåbentlig også masse af tid til at lære det i. Vi har stadig ingen dato at forholde os til, men den tid den sorg. Som tiden går overtager jeg lidt efter lidt diverse opgaver, men det vil også kun gøre hele omvæltningen lettere - formoder jeg :-)

Næste weekend 30. og 31. sker der lidt mere. Fredag er mor og fars bryllupsdag (tillykke med det) og Seeger-bar-dag efter fyraften, hvor banken jo byder på en genstand. Lørdag er vi nogle stykker, der tager til fest i Gossau, som er en forstad til St. Gallen.

Fortsat god weekend til mine kære læsere :-)

Ingen kommentarer: