lørdag den 12. juli 2008

Kort visit i St. Gallen, ud og tilbage igen

Tirsdag d. 1/7 var det første arbejdsdag efter ferien og samtidig dagen for udpakning af kuffert, handle ind, vande blomster og en kort løbetur for at løse lidt op i kroppen. Tiden var knap for allerede onsdag aften kom Christin på sit ugentlige visit, og der er jo ikke meget hygge i at ordne praktiske ting, når hun er her. Torsdag aften var vi til Jazz festival i St. Gallen, men da regnen stod ned i lårfede stænger kom vi aldrig ud fra det første værtshus, vi havde sat os på.
Fredag d. 4/7 var det igen tid til at komme på farten. Jeg havde fri til middag og kunne lige nå hjem og klæde om, hente min kuffer og spise frokost med Christin. Efter en times tid og en øl på altanen i det gode vejr, kørte vi mod banegården. Kl. 21.30 fredag aften landede jeg i Billund, hvor jeg blev hentet af mine forældre. Da vi var kommet til Sønderris, fik vi os et stykke mad, inden vi gik i seng.
Lørdag formiddag var jeg en smut i Gjesing centret for at handle lidt tøj, men jeg skal da lige love for, at de bygger om derude. Jeg kunne næsten ikke finde rundt i byggerodet, men det lykkedes trods alt.
Kl 13.00 startede min fars 25 års jubilæumsfest i haven. Det blev et hyggeligt gensyn med en masse af mine forældres gamle venner, som jeg ikke har set meget til i de seneste år. Vi havde et fantastisk vejr hele dagen og det var derfor halv-lummer inde i teltet. For at kunne holde varmen ud, var vi derfor nødt til at drikke en masse kolde øl og stemningen blev derfor sjovere og sjovere. Kl. 21.00 var det fleste gæster gået hjem, så jeg tillod mig at tage en taxa ind til Topper i byen, hvor han og Steff holdt præ-camping ifm. deres kommende tur til Skanderborg Festivallen. Her fik vi også lige et par øl, inden jeg godt træt tog hjem ved 2-tiden.
Søndag var atter rejsedag. Min mor kørte mig til Billund, mens far slappede af hjemme oven på strabadserne fra dagen før :-) Jeg tjekkede ind hos mig selv i lejligheden søndag aften kl. 21.
Indledningen på den nuværende uge lignede derfor til forveksling den fra sidste uge. Mandag stod den på udpakning og tøjvask, da Christin denne uge kom allerede tirsdag aften.
Tirsdag slappede vi af hjemme med en dårlig færdigkøbt lasagne og lidt tv-kiggeri. Onsdag efter arbejde mødtes vi inde i byen for at gå ud og spise, således at vi kunne få rådet bod på den dårlige lasagne. Vi tog ud til bryggeriets eget restaurant, hvor vi spiste god mad i gårdhaven. Efter spisningen tog vi hjem og slappede af. Torsdag efter arbejde mødtes vi hjemme til Spagetti a la Christin, hvorefter vi gik os en laaaang tur. Først var vi en tur i parken og kigge på ænder og andre pip fugle og efterfølgende tog vi på to ikke tidligere afprøvede værtshuse, hvor vi dog nøjedes med en genstand pr. sted. Da vi var hjemme ved ti-tiden, var vi efterhånden også blevet godt trætte.
Christin tog afsted igen i går morges, fredag, da jeg skulle på arbejde. Om aftenen var jeg til grillmiddag og rødvin hos Jesper og Susanne, hvor også naboerne og Jespers forældre var med. Det var også en hyggeligt aften, men i dag lørdag har jeg simpelthen været død og har bare slappet af. Det samme sker i morgen søndag, hvor jeg dog også vil følge lidt med i Le Tour samt tørre lidt støv af.

Ingen kommentarer: