lørdag den 12. juli 2008

Diverse fra Herr Popp

Efter vores ferie i Barcelona, fortsatte jeg torsdag d. 26/6 alene med fly til KBH, hvor jeg skulle mødes med Gert og Jesper til en hyggelig aften. Vi startede hos Gert med Pizza og en øl, inden vi tog på Gert lokale Bæwerding til lidt flere øl og EM fodbold på skærmen. Efterfølgende tog vi på Musen og Elefanten i indre KBH, hvor vi blev til 2-tiden. Tror nok, at Jesper kom et par timer for sent på arbejde om fredagen :-)
Fredag stod Gert og jeg op hen ad formiddag og efter et hurtigt truckerbad, tog vi en taxa til banegården, hvor vi skulle med tog til Esbjerg. Vi ankom i min hjemby midt på eftermiddag og herfra med endnu en taxa, denne gang til Sønderris. Her fik vi en øl med mine forældre, mens vi skiftevis fik et bad og noget rent tøj på. Kl. 17.00 blev vi af min mor kørt til Tjæreborg, hvor Rene og Mette afholdt "Sønderrisfest". Det var meget glædeligt at stort set alle fra den gamle bande var mødt op til festen, som blev en af de sjoveste fester vi nogen sinde har afholdt siden traditionen blev skabt. Da alle kræfter var brændt af, blev rusen sovet ud i værternes stue.
Lørdag startede derfor ved 11-tiden på gulvet hos Rene og Mette, men der gik ikke så længe, inden Gert og jeg var på vej videre i taxa. Gert blev sat af på banegården, mens jeg fortsatte hjem til mine forældre i Sønderris. Her fik jeg et par timers afslapning sammen med mine forældre, og desuden kom Anders forbi en times tid. Kl. 17 var jeg atter omklædt og på vej afsted. Denne gang blev jeg kørt ind til Søren og Trine, der ville give aftensmad til Topper og jeg, inden vi skulle til Steffens fødselsdag kl. 19.30. Vi spiste godt og hyggede derfor hos Søren og Trine i et par timer, inden vi tog en taxa ud til Skolebakken, hvor Louise og Steffen bor. Til fødselsdagen hos Steffen var vi Steffen, Louise, Lene, Sara, Søren, Trine, Topper og jeg. Det var ganske hyggeligt, indtil Louise blev dårlig. Efterfølgende fortsatte vi aftenen hos Topper, hvor det blev til et par øller, men ikke nogen vild abefest. Dertil var enegien ikke til stede. Birkedal nåede dog lige at kigge forbi kl. 1.30 om natten på vej hjem fra et bryllup i Odense. Jeg var hjemme i min seng kl. 3.30.
Søndag kl. 9 ringede vækkeuret nådesløst og dermed tid til at stå op. Kl. 10 skulle vi til fødselsdagskaffe hos min onkel, Arne. Vi fik rundstykker, kaffe og derefter en formiddagsøl på terrassen. Vi var hjemme lidt over middag, idet Stine og Maja ville komme på besøg. Vi spiste aftensmad sammen, inden Stine ville hjem og sende lille Maja i seng. Aftenen blev afsluttet med EM finalen i fodbold, som jo bekendt blev en fortjent spansk triumf.
Mandag formiddag kl. 9.00 var Anders og jeg til møde med en revisor, som skulle give os nogle tips osv. ifm vores lille business. Efter dette 40 minutter lange møde, fik Anders og jeg en kop kaffe på Dronningen, inden han satte mig af på banegården. Dermed blev min ferie afsluttet med den sædvanlige tur hjem til Schweiz via KBH. Jeg var temmelig træt, da jeg smed min kuffert i entreen mandag aften ved. 21-tiden. Det var dog en rigtig god ferie med afslapning og sightseeing i Barcelona samt fest og en masse gensyn i DK.

Ingen kommentarer: