mandag den 28. juli 2008

Ferie.........

Så er det dælme blevet mandag og derfor nu kun 3 arbejdsdage tilbage til ferien starter, DEJLIGT.....

Christin kan kun være her fra onsdag midt på eftermiddagen til torsdag morgen, så det er lidt SKOD, men bedre end ingenting :-)


Torsdag bliver der tid til en fyraftensøl, når ferien er skudt i gang, mens fredag bliver til afslapning, nationaldag og det sidste pakkeri. Uha, tiden nærmer sig, smukt...

lørdag den 26. juli 2008

Snart ferie igen... :-)

Om præcis en uge, er jeg endnu engang på vej til DK. 6 tur i år, vil jeg skyde på.... Denne gang for at nyde to ugers ferie uden de store vilde planer. Der er ikke sket det store hernede i den seneste uge, hvor vejret har været ret godt og derfor indbudt til at leve livet på fortorvscafeer og altanen. Christin var her fra tirsdag aften til fredag morgen, i den kommende uge ankommer hun vist først onsdag og tager afsted fredag morgen.
I denne weekend vil jeg, udover at se Tour de France og høre fodbold på P3, igang med at pakke min taske og gøre lejligheden en anelse ferieklar.
Jeg ankommer som tidligere nævnt til Esbjerg lørdag d. 2/8 sidst på eftermiddagen, men mere herom i løbet af ugen. Jeg ser meget frem til ferien, selvom Christin og jeg ikke ses i næsten 3 uger, men det er der ikke noget at gøre ved med hendes nuværende arbejde.

lørdag den 19. juli 2008

Sommerferien lurer

Så er det sku igen snart sommerferie, og jeg er naturligvis så småt i gang med planlægning til min ellers planløse afslapningstur til DK. Der er endnu små to uger til ferien starter, men synes nu alligevel, at I skal have en update om planerne.

Torsdag d. 31/7: Ferien starter kl. 16.42, hvor Jesper, Christin og jeg, m.fl. får os en ferieøl.
Fredag d. 1/8: Nationaldag i Schweiz: Skal have det sidste pakket og ellers ud og nyde nationaldagen, hvor man blandt andet skyder fyrværkeri af og fester her i landet.
Lørdag d. 2/8: Mit fly letter kl. 10.40 i Zürich, så jeg skal dælme tidligt op. Lander i KBH og tager direkte til Esbjerg denne gang. Ankomst i "fiskerbyen" sidst på eftermiddagen. Mine forældre er på ferie til d. 10/8, så jeg ankommer til et tomt hus.
Søndag d. 3/8: Fodboldtossen tager med Birke og Anders til kamp mellem EfB og FCN. Mit tip er naturligvis 14-1.
Onsdag d. 6/8: Tager en kort tur til Skanderborg Festivallen. Har købt en een-dagsbillet til om torsdagen, så jeg bliver deroppe til fredag middag/eftermiddag. Dermed har jeg jo været der, og jeg kan derfor notere 4 år i træk på festivallen.
Lørdag d. 9/8: Min kusine holder 18 års fødselsdag om formiddagen/eftermiddagen.
Lørdag d. 16/8: Jesper og Susanne her fra St. Gallen holder bryllup i Aabenraa, hvor jeg tager ned og bliver til søndag.
Søndag d. 17/8: Hjemrejse med fly fra Sønderborg via KBH.

Der er jo stadig nogle huller i kalenderen, så har du et forslag, hører jeg gerne fra dig :-)

lørdag den 12. juli 2008

Kort visit i St. Gallen, ud og tilbage igen

Tirsdag d. 1/7 var det første arbejdsdag efter ferien og samtidig dagen for udpakning af kuffert, handle ind, vande blomster og en kort løbetur for at løse lidt op i kroppen. Tiden var knap for allerede onsdag aften kom Christin på sit ugentlige visit, og der er jo ikke meget hygge i at ordne praktiske ting, når hun er her. Torsdag aften var vi til Jazz festival i St. Gallen, men da regnen stod ned i lårfede stænger kom vi aldrig ud fra det første værtshus, vi havde sat os på.
Fredag d. 4/7 var det igen tid til at komme på farten. Jeg havde fri til middag og kunne lige nå hjem og klæde om, hente min kuffer og spise frokost med Christin. Efter en times tid og en øl på altanen i det gode vejr, kørte vi mod banegården. Kl. 21.30 fredag aften landede jeg i Billund, hvor jeg blev hentet af mine forældre. Da vi var kommet til Sønderris, fik vi os et stykke mad, inden vi gik i seng.
Lørdag formiddag var jeg en smut i Gjesing centret for at handle lidt tøj, men jeg skal da lige love for, at de bygger om derude. Jeg kunne næsten ikke finde rundt i byggerodet, men det lykkedes trods alt.
Kl 13.00 startede min fars 25 års jubilæumsfest i haven. Det blev et hyggeligt gensyn med en masse af mine forældres gamle venner, som jeg ikke har set meget til i de seneste år. Vi havde et fantastisk vejr hele dagen og det var derfor halv-lummer inde i teltet. For at kunne holde varmen ud, var vi derfor nødt til at drikke en masse kolde øl og stemningen blev derfor sjovere og sjovere. Kl. 21.00 var det fleste gæster gået hjem, så jeg tillod mig at tage en taxa ind til Topper i byen, hvor han og Steff holdt præ-camping ifm. deres kommende tur til Skanderborg Festivallen. Her fik vi også lige et par øl, inden jeg godt træt tog hjem ved 2-tiden.
Søndag var atter rejsedag. Min mor kørte mig til Billund, mens far slappede af hjemme oven på strabadserne fra dagen før :-) Jeg tjekkede ind hos mig selv i lejligheden søndag aften kl. 21.
Indledningen på den nuværende uge lignede derfor til forveksling den fra sidste uge. Mandag stod den på udpakning og tøjvask, da Christin denne uge kom allerede tirsdag aften.
Tirsdag slappede vi af hjemme med en dårlig færdigkøbt lasagne og lidt tv-kiggeri. Onsdag efter arbejde mødtes vi inde i byen for at gå ud og spise, således at vi kunne få rådet bod på den dårlige lasagne. Vi tog ud til bryggeriets eget restaurant, hvor vi spiste god mad i gårdhaven. Efter spisningen tog vi hjem og slappede af. Torsdag efter arbejde mødtes vi hjemme til Spagetti a la Christin, hvorefter vi gik os en laaaang tur. Først var vi en tur i parken og kigge på ænder og andre pip fugle og efterfølgende tog vi på to ikke tidligere afprøvede værtshuse, hvor vi dog nøjedes med en genstand pr. sted. Da vi var hjemme ved ti-tiden, var vi efterhånden også blevet godt trætte.
Christin tog afsted igen i går morges, fredag, da jeg skulle på arbejde. Om aftenen var jeg til grillmiddag og rødvin hos Jesper og Susanne, hvor også naboerne og Jespers forældre var med. Det var også en hyggeligt aften, men i dag lørdag har jeg simpelthen været død og har bare slappet af. Det samme sker i morgen søndag, hvor jeg dog også vil følge lidt med i Le Tour samt tørre lidt støv af.

Diverse fra Herr Popp

Efter vores ferie i Barcelona, fortsatte jeg torsdag d. 26/6 alene med fly til KBH, hvor jeg skulle mødes med Gert og Jesper til en hyggelig aften. Vi startede hos Gert med Pizza og en øl, inden vi tog på Gert lokale Bæwerding til lidt flere øl og EM fodbold på skærmen. Efterfølgende tog vi på Musen og Elefanten i indre KBH, hvor vi blev til 2-tiden. Tror nok, at Jesper kom et par timer for sent på arbejde om fredagen :-)
Fredag stod Gert og jeg op hen ad formiddag og efter et hurtigt truckerbad, tog vi en taxa til banegården, hvor vi skulle med tog til Esbjerg. Vi ankom i min hjemby midt på eftermiddag og herfra med endnu en taxa, denne gang til Sønderris. Her fik vi en øl med mine forældre, mens vi skiftevis fik et bad og noget rent tøj på. Kl. 17.00 blev vi af min mor kørt til Tjæreborg, hvor Rene og Mette afholdt "Sønderrisfest". Det var meget glædeligt at stort set alle fra den gamle bande var mødt op til festen, som blev en af de sjoveste fester vi nogen sinde har afholdt siden traditionen blev skabt. Da alle kræfter var brændt af, blev rusen sovet ud i værternes stue.
Lørdag startede derfor ved 11-tiden på gulvet hos Rene og Mette, men der gik ikke så længe, inden Gert og jeg var på vej videre i taxa. Gert blev sat af på banegården, mens jeg fortsatte hjem til mine forældre i Sønderris. Her fik jeg et par timers afslapning sammen med mine forældre, og desuden kom Anders forbi en times tid. Kl. 17 var jeg atter omklædt og på vej afsted. Denne gang blev jeg kørt ind til Søren og Trine, der ville give aftensmad til Topper og jeg, inden vi skulle til Steffens fødselsdag kl. 19.30. Vi spiste godt og hyggede derfor hos Søren og Trine i et par timer, inden vi tog en taxa ud til Skolebakken, hvor Louise og Steffen bor. Til fødselsdagen hos Steffen var vi Steffen, Louise, Lene, Sara, Søren, Trine, Topper og jeg. Det var ganske hyggeligt, indtil Louise blev dårlig. Efterfølgende fortsatte vi aftenen hos Topper, hvor det blev til et par øller, men ikke nogen vild abefest. Dertil var enegien ikke til stede. Birkedal nåede dog lige at kigge forbi kl. 1.30 om natten på vej hjem fra et bryllup i Odense. Jeg var hjemme i min seng kl. 3.30.
Søndag kl. 9 ringede vækkeuret nådesløst og dermed tid til at stå op. Kl. 10 skulle vi til fødselsdagskaffe hos min onkel, Arne. Vi fik rundstykker, kaffe og derefter en formiddagsøl på terrassen. Vi var hjemme lidt over middag, idet Stine og Maja ville komme på besøg. Vi spiste aftensmad sammen, inden Stine ville hjem og sende lille Maja i seng. Aftenen blev afsluttet med EM finalen i fodbold, som jo bekendt blev en fortjent spansk triumf.
Mandag formiddag kl. 9.00 var Anders og jeg til møde med en revisor, som skulle give os nogle tips osv. ifm vores lille business. Efter dette 40 minutter lange møde, fik Anders og jeg en kop kaffe på Dronningen, inden han satte mig af på banegården. Dermed blev min ferie afsluttet med den sædvanlige tur hjem til Schweiz via KBH. Jeg var temmelig træt, da jeg smed min kuffert i entreen mandag aften ved. 21-tiden. Det var dog en rigtig god ferie med afslapning og sightseeing i Barcelona samt fest og en masse gensyn i DK.

tirsdag den 1. juli 2008

Barcelona 2008

Herover går Christin sig en tur, mens hun kigger på turisterne.... Nej vent, er det omvendt???? :-)

Inden Christin og jeg drog afsted til Barcelona lørdag d. 21/6, havde vi dagen tidligere drukket ferieøl med et par kollegaer. Vi tog derfor ud af døren lørdag morgen med en mild gang tømmermænd, men med MASSER af feriehumør. Turen med tog til Zürich lufthavn og derfra til Barcelona gik uden problemer, og vi var i god tid hele dagen. Vi landede i Barcelona ved 14 tiden, og efter lidt spadseretur og transport med metroen var vi trætte fremme ved hotellet til spisetid.

Christin nyder ved aftenstid udsigten ud over Barcelona lystbådehavn

Herunder er et billede af havnepromenaden i Barcalona

Samtlige dage på ferien var vi halvtidligt oppe, fik morgenmad og gik på sightseeing. Til gengæld var det lidt småt med festerne, men det var egentlig også meningen. Vi fik blandt andet set en byrundtur i åben bus, en masse bygninger, blandt andet af Gaudi, Zoologisk have med delfiner, Aquarium med hajer, Tipidabo (høj bakke i med udsigt over byen, forlystelsespark m.v.) og meget mere. Desuden havde vi hver dag tid til at lægge os på stranden for at slikke sol og bade i et par timer samt en masse hyggelige café-besøg både aften og eftermiddag. Selvom vi ikke drak specielt meget dernede, fik vi selvfølgelig en fornuftig mængde kolde øl, drinks og hvidvin i varmen. Der blev også (lidt imod Christins ønske) tid til at se et par spændende fodboldkampe, hvor det specielt var sjovt at se Christins jubel, da Tyskland vandt. Så kan hun alligevel godt holde ud at se på en fodboldkamp - SKABS FAN.......

Herover nyder Christin igen livet. Denne gang på Tipidabo foran en stor kirke. Bemærk, at der er cola i glasset......

En af Gaudis fænomenale bygninger

Det var alt i alt en kanon hyggelig tur, hvor vi mest af alt slappede af, så nogle seværdigheder, gik ture langs stranden og spiste på hyggelige restauranter. Jeg fik sågar lokket Christin til at smage muslinger, og de var jo slet ikke så ringe, som hun gik og troede :-) Vores fælles ferie sluttede torsdag den 26., hvor Christin satte mig på flyet fra Zürich til DK om eftermiddagen. Vi havde dermed 4,5 gode dage sammen i Barcelona, inden min ferie fortsatte i DK.
Sådan så Christin ca. ud, da vi skulle hver vores vej i Zürich lufthavn :-)