mandag den 19. maj 2008

Frivillig "brandmand"

Onsdag i sidste uge sad Christin og jeg i det gode vejr på balkonen, da vi pludselig opdagede, at det brændte fra en loftlejlighed i et hus på den anden side af gaden. Aldrig har jeg før været så hurtig ude af min lejlighed, og mens jeg løb mod bygningen, fik Christin alarmeret brandvæsnet.
Jeg og et par andre fik de endnu intetanende indbyggere ud af bygningen, inden brandvæsnet nåede frem til slukningsarbejdet. Herefter gik Christin og jeg tilbage på balkonen og fulgte spændt med i slukningsarbejdet fra første parket. Det lykkedes faktisk brandvæsnet at slukke branden, så den ikke nåede at brede sig til de øvrige lejligheder, hvilket er lidt af et mirakel i denne gamle bygning. Ifølge avisen er de fleste dog blevet omhuset grundet røg- og vandskadet.

Ingen kommentarer: