Kalenderen viser nu 2010, året med både bryllup, flytning fra St. Gallen til Flensborg og jobskifte. Derudover fylder begge mine forældre 60 år, hvilket blandt andet betyder, at vi er inviteret til Ægypten i april. Året igennem kommer vi også til at bruge en del tid på at overveje og forhåbentlig træffe en beslutning om, hvad vi skal bo i oppe i Nordtyskland.
Planerne i den nærmeste fremtid er som flg.:
Her i januar sker der ikke alverden for os, men der venter dog en fest med personaleforeningen fredag d. 15. januar i Radisson hotel og casino her i St. Gallen.
I slutningen af februar, nærmere bestemt fredag d. 26., kører vi nordpå til Danmark, hvor vi skal lidt diverse. Lørdag d. 27. skal vi til "julefrokost" med Sønderris-klanen. Søndag til torsdag d. 4. marts er uplanlagt, men vi skal da rundt og besøge diverse familie og venner samt lidt syd for grændsen for at kigge på mulige huse. Vi slutter besøget af hos min tidligere St. Gallen kollega Ole og familie fredag d. 5., hvor vi også planlægger at besøge Sydbank i Flensborg. Lørdag d. 6. kører vi hjemad formentlig via en lille omvej forbi Schipkau for en enkelt nat.
I ønskes alle et godt nytår.
søndag den 3. januar 2010
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar