søndag den 6. december 2009

Glædelig jul fra St. Gallen

Vi nærmer os med hastige skridt julen og dermed slut på 2009, endnu et godt år er gået og et nyt venter. Julen i St. Gallen bliver en unik oplevelse, idet jeg for første gang ikke holder jul med familien hjemme i DK, men i stedet alene med Christin her i Stg.
Lidt overraskende for os så vi på Christins arbejdsplan sidst i nov., at hun slet ikke skal arbejde fra d. 24. til 27. december, og vi har derfor pludselig god mulighed for at hygge os.
I dagene 12.-20. december har Christin ellers booket hendes juleferie og tager på besøg hos forældrene fra d. 12.-16. december, så vi var sikre på, at hun ville have vagter alle juledagene.
Nytårs aften er endnu ikke helt på plads for mig, mens Christin skal arbejde fra kl. 19.00 til i hvert fald kl. 00.00. Jeg dækker derfor nok op til en nytårsmiddag herhjemme, inden hun skal afsted på vagt og overvejer så, om jeg skal koble mig på et par kollegaer eller om jeg skal slappe af herhjemme foran fjernsynet og et glas rødvin. Om alle omstændigheder tager jeg på Braseriet kl. 23.30, så jeg kan skåle året ind med Christin.
Dermed begynder det spændende år 2010, hvor der jo både er planlagt ferier, bryllup, stor levemæssig omvæltning med flytning nordpå samt et nyt job. Det meste sker først i andet halvår, men vi kan da glæde os til en tur til Egyten med familien fra DK allerede i slutningen af april.
I ønskes en glædelig jul samt et godt nytår :-)

Ingen kommentarer: