Tja, det er jo ingen hemmelighed, at jeg d. 1/5 skifter job hos Sydbank (Schweiz) AG og dermed formentlig får lidt mere at se til end tidligere. Det er en ny positiv og spændende udfordring, som jeg ser frem til. Stort set samtidigt starter Christin igen på Bjerg-hotellet, hvor hun arbejdede sidste sommer. Dette betyder jo desværre, at vi kun ser hinanden to dage ugentligt helt frem til midten eller slutningen af oktober.
I eftermiddag tager vi sammen til fodboldkamp mellem St. Gallen og Gossau (Gossau er forstad til St. Gallen) og man forventer et stadion fyldt til bristepunktet med 18.000 skøre St. Galler fans. Vi har heldigvis købt billetter i god tid på nettet og slipper derfor for at stå i kø en timer før kampen. St. Gallen er ved at være meget tæt på at være tilbage i den bedste række, idet de med 7 kampe tilbage har 5 points forspring. De skal dog nå at spille mod denne nærmeste konkurrent på udebane, inden oprykningen er en realitet, og derfor må der ikke smides dumme points. Christin er jo gået hen og blevet en lille fodbold-hooligan efter hendes debut til sidste kamp. Ikke tidligere havde hun set en fodboldkamp live og var dermed ikke helt klar over, hvor god stemningen kan være på tribunerne. Nu kan jeg sku ikke længere få lov at tage alene afsted længere, smiler.... Dagens kamp er dog hendes sidste, inden hun starter med arbejdet.
I næste uge tager Christin afsted torsdag og kommer formentlig hjem igen tirsdagen efter. Jeg skal jo til at vænne mig til at have weekenderne helt for mig selv. Jeg har ikke det store program for den kommende uge, men kan begynde at gøre mig tanker om den næste hjemtur, som bliver fredag om små to uger, hvor jeg er i DK fra fredag til tirsdag. Mandag og tirsdag er jeg dog på kursus og om fredagen er jeg til konfirmation i KBH.
Mere nyt senere
lørdag den 25. april 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar