Om nøjagtig 5 døgn sidder Christin og jeg i toget til lufthavnen i Zürich, og jeg når sikkert ikke at skrive mere her på bloggen, før det går løs. De usikre vejrmeldinger til feriens første dag, lørdag, som der nu er til rådighed, er dog ikke super gode. Skyet og en par dråber, men trods alt 18 grader, skønner DMI. Det lader vi os ikke slå ud af, vi skal bare slappe af, og får vi super vejr i nogle få dage, er det også lækkert.
Jeg trænger i hvert fald til noget mere varme, for jeg er lige blevet ramt af en grum forkølelse, som satte ind i fredags og forhåbentlig er på sit højeste i dag. Jeg er i hvert fald tæt på, at må sygemelde mig, men nu tager jeg ind på kontoret og ser, hvor meget der er los. Vi har to jobsamtaler i morgen, som jeg gerne skulle nå at blive frisk til, så hellere ofre lidt af dagen i dag.
Hvem siger i øvrigt, at det er kedeligt at høre fodbold i radioen? Jeg tror jeg præsterede kvaterets højeste jubelskrig i mands minde i går eftermiddags ved ca. 15.50-tiden, hvor Esbjerg med 0-2 målet afgjorde kampen på udebane mod FCK. Sikke en forløsning og 3 super vigtige points. At de andre bundhold også skraber point til sig understreger jo bare, hvor vigtig sejren er. Næste gang kommer AGF på besøg, men der sidder jeg på Tenerife og håber på, at en venlig sjæl vil sende lidt sportsnyt på sms.
Jeg har sendt Christin på arbejde her til morgen, men stod også selv op, da hun kørte kl. 5.30, da forkølelsen alligevel ikke ville tillade mere søvn til mig. Til gengæld gik jeg i seng kl. 20.30 i går, så helt skidt er det nu ikke, selvom søvnen har været temmelig urolig. Jeg vil derfor under bruseren nu og gøre mig klar.
Hvis ikke jeg melder mig igen inden ferien, så kan jeg i det mindste love lidt solskinsbilleder fra Tenerife om 2 uger.
mandag den 16. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar