fredag den 25. december 2009

Julen 2009 i St. Gallen

Min første jul uden for Danmarks grænser og væk fra familien blev af samme grund ganske unik, men det var nu en rigtig hyggelig aften sammen med Christin. Da forretningerne har åbent hernede til kl. 16.00, skulle vi lige have handlet det sidste. Oven i hatten skulle vi også lige have en ekstra julegave fra os til os købt. Der blev dækket bord, trukket god Amerone rødvin op og lavet mad. Menu hos "familien Popp & Hirsch" var som flg.:¨
Forret: En nydelig Knorr Asparges suppe med flüte
Hovedret: Andebryst med Christins hjemmelavede kartoffelsalat (tysk juletradition), rødvinssauce, stegte grønsager og hvidløgsbaguette.
Dessert: Is
Selvom vi ikke er de store kokke, blev maden rigtig fin og vi var begge stopmætte, før forsyningerne slap op.

Her ses Christin i fuld gang med forretten og en anelse utilfreds over, at jeg tager billeder af hende :-)

Efter spisningen delte vi vores få gaver ud. Vi havde bestemt os for et lille budget, men fik alligevel nogle fine gaver. Den største gave fik jeg dog af mig selv, nemlig et helt nyt anlæg med blueray og det hele, som vi købte om eftermiddagen. Men ellers fik jeg af Christin en ny køkkenkniv, Metallica cd´er, t-shirt, tæppe osv. Fra hendes bror fik jeg Energie Cottbus fanartikler og fra hendes bedsteforældre fik fik sengetøj og badekars-artikler, sæbe og sårn.
Christin fik parfüme, krøljern, trusser, sokker m.v. af mig og vi var vist begge super tilfredse.

Fars nye anlæg.



lørdag den 19. december 2009

Juletræet med sin pynt

Det har rigtig været en juledag i dag. Sneen har væltet ned, vi har handlet ind til jul, købt juletræ, været på julemarked og pyntet juletræ. Resultatet ses jo tydeligt her:


Da sneen jo vælter ned og har gjort det hele dagen, er chancen for hvid jul her i St. Gallen ganske stor, men vi må krydse fingre og se tiden an.

Vi ønsker endnu engang glædelig jul ;-)

søndag den 6. december 2009

Glædelig jul fra St. Gallen

Vi nærmer os med hastige skridt julen og dermed slut på 2009, endnu et godt år er gået og et nyt venter. Julen i St. Gallen bliver en unik oplevelse, idet jeg for første gang ikke holder jul med familien hjemme i DK, men i stedet alene med Christin her i Stg.
Lidt overraskende for os så vi på Christins arbejdsplan sidst i nov., at hun slet ikke skal arbejde fra d. 24. til 27. december, og vi har derfor pludselig god mulighed for at hygge os.
I dagene 12.-20. december har Christin ellers booket hendes juleferie og tager på besøg hos forældrene fra d. 12.-16. december, så vi var sikre på, at hun ville have vagter alle juledagene.
Nytårs aften er endnu ikke helt på plads for mig, mens Christin skal arbejde fra kl. 19.00 til i hvert fald kl. 00.00. Jeg dækker derfor nok op til en nytårsmiddag herhjemme, inden hun skal afsted på vagt og overvejer så, om jeg skal koble mig på et par kollegaer eller om jeg skal slappe af herhjemme foran fjernsynet og et glas rødvin. Om alle omstændigheder tager jeg på Braseriet kl. 23.30, så jeg kan skåle året ind med Christin.
Dermed begynder det spændende år 2010, hvor der jo både er planlagt ferier, bryllup, stor levemæssig omvæltning med flytning nordpå samt et nyt job. Det meste sker først i andet halvår, men vi kan da glæde os til en tur til Egyten med familien fra DK allerede i slutningen af april.
I ønskes en glædelig jul samt et godt nytår :-)

mandag den 30. november 2009

Julefrokost med banken

Fredag d. 27.11.2009 på Bodensee.............




















tirsdag den 17. november 2009

Frk. Hirsch bliver til Fru Popp

Ja, den er god nok, til sommer skal vi giftes på rådhuset i St. Gallen :-)

torsdag den 5. november 2009

Mama I´m comming home.....

Christin og jeg har nu besluttet, at vi 1/10-2010 tager nordpå, formentlig til nordtyskland, men de nærmere detaljer må vi finde ud af hen ad vejen.
Det har været en oplevelsesrig og følelsesmæssig uge at tage beslutningen om at forlade Schweiz, når 3 årsdagen rundes 30/9-2010. Efter "offentliggørelsen" har jeg/vi fået masser af positive tilkendegivelser, både fra folk der ser frem til at få os tættere på og andre, der er kede af, at vi flytter herfra.
Mange spørger os om, hvad vi så vil, men det skal vi også først lige selv finde ud af. Det ligger fast, at vi meget gerne vil bo i eller omkring Flensborg, og at vi meget gerne vil købe hus med have, ligusterhæk og hele det småborgerlige piv-tøj :-) Dermed ligger det også fast, at jeg meget gerne vil arbejde for Sydbank i netop Flensborg/Tyskland. Men her begynder planerne at blive usikre, for det er ikke sikkert, at der kan findes en plads til mig der. Alternativt finder man en plads til mig lige nord for grænsen, men det ville ikke være en katastrofe i forhold til at bo i Flensborg. Og Christin, hvad skal hun? Der findes også hoteller i denne region og ellers kan hun vel passe de unger, som vi dog ikke har planlagt endnu, he he he.....
Vi ved altså nogenlunde, hvad vi vil, men hvad det ender med, er det alt for tidligt at spå om endnu. Der vil formentlig gå over et halv års tid endnu, før der kan tages nogle konkrete beslutninger, men indtil da vil vi nyde vores tid hernede, som jo har været og stadig er god.

søndag den 1. november 2009

To weekender i DK

Som det fremgik af min kalender, har jeg været i KBH (Sarajevo) to weekender i streg, først for at besøge Gert "Grethe" Lund og siden Jesper "Pede-far" Pedersen. Pyha, det har været hårdt, men ekstrem hyggeligt.
Sidste weekend var som sagt hos Grethe, hvor jeg ankom fredag aften og blev afhentet af Grethe i lufthavnen. Vi hyggede os med spandevis af ikaffe, indtil søndag eftermiddag, hvor jeg igen skulle hjemover.
Igen denne fredag havde jeg flybillet med på arbejde og tog derfor igen med toget til Zürich og videre med fly til DK. Det var J dag i Danmark, så Pedefar havde taget en six-pack med i lufthavnen. Derfra gik weekenden med pils og hygge.
Jeg er netop kommet hjem og er IKKE super frisk, men trods alt på hjemmebane i vante rammer i STG. Christin kommer ind ad døren om ca. en halv time og jeg glæder mig til at kunne nusse lidt om hende efter to weekender DK.

søndag den 18. oktober 2009

Christins nye autobil, kører i timen 8 mil....

Den 11. oktober købte jeg denne Peugeot 307 CC af en tidligere kollega, der er taget tilbage til Danmark. Det er rart nok med bilen, så vi lettere kan komme lidt rundt, når Christin og jeg en gang i mellem har fri på samme tid :-) Taget er slået ned til lejligheden, da den naturligvis er mere sexet uden tag end med.
Lækkert interiør i lyst læder og med sort og chrom i farverne.







tirsdag den 29. september 2009

2 år i Schweiz

Det er i dag præcist to år siden, at jeg ankom til St. Gallen for at arbejde for Sydbank. Derfor er det blevet tid til en lille vandring tilbage i tiden for igen at se på nogle af højdepunkterne. Der sker utrolig meget på to år, så jeg kan desværre ikke have det hele med. Vi begynder helt tilbage i tiden og bevæger og frem til i dag. Mit første møde med St. Gallen var naturligvis banegården. Her er et billede af banegårdspladsen, men jeg snyder lidt, for billedet blev ikke taget 30/9-07, men et par måneder før, hvor jeg var til jobsamtale. Tiden på Walhalla var hektisk, for arbejdet var nyt, byen var ny, der var masse af hyggeaftner med kollegaerne og så mødte jeg jo Christin til Olma-festen d. 11. okt. 2007 - altså 11 dage efter min ankomst til St. Gallen.
I den første tid boede jeg halvanden måned på Hotel Walhalla, der siden skulle vise sig at blive stamværtshuset. Jeg har desværre ingen billeder fra mit ophold på hotellet, men ovenfor ser i et billede af een af mine første byvandringer. Denne dag var jeg faktisk på en af mine første dates med Christin, som gemmer sig bag kameraet. Christin var også relativ ny i St. Gallen den gang. Billedet må være fra sidst i oktober eller starten af november 2009.

Den 15. november 2007 flyttede jeg ind i min lejlighed, Turnerstrasse 35. Som man kan se, var jeg ikke kommet helt på plads endnu, da billedet blev taget. Christin hjalp mig med at pakke kasser ud, men billeder og lamper var ingen af os mestre i. Min mor fandt faktisk lejligheden på internettet for mig. Jeg mente, at den lå alt for langt væk fra byen, men jeg blev klogere. I dag går jeg dagligt på arbejde og det tager mig 20 minutter. Jeg kørte faktisk med bus frem og tilbage det første år.

Her et billede ude fra. Det er helt sikkert en lækker lejlighed, som min mor fandt til mig. Det eneste jeg af og til savner er en terasse og en lille have. Dem findes der dog ikke så mange af hernede. Der gik en del måneder, inden jeg havde fået købt møbler nok til at fylde lejlighedens værelser samt fået sat lamper op i alle rum og sat billeder op. Dertil fik jeg MASSER af hjælp af mine forældre, da de kom på deres første besøg i feb. 2008.

Her ser i et billede af min første gæst i St. Gallen, Gert. Gert kom herned i midten af december 2007, hvor jeg hentede ham i Zürich, hvorfra billedet stammer. Det blev et besøg, hvor vi fik besøgt en masse af barerne i St. Gallen.

I Januar 2008 var vi med arbejde til team-building weekend i Davos. Jeg havde tidligere stået på ski to gange i mit liv, og dette var min anden gang i Schweiz. Jeg er lige så ringe til at stå på ski, som man ville forvente ud fra billedet..... Første gang på ski i Schweiz var i dec. 07, hvor jeg for første gang var med de mandlige kollegaer på den traditionelle druktur til St. Anton.

Mine forældre ville naturligvis ikke stå tilbage for Gerts besøg, så de kom på deres første besøg i februar 2008. Som nævnt fik jeg masser af hjælp til at gøre indretningen færdig under dette besøg. Siden den gang har mine forældre lagt i skarp konkurrence med Gert om at besøge mig flest gange.

Under mine forældres besøg i februar 08 fik vi for første gang oplevet Schweizernes årlige tradition med karneval og "Gugen"-musik. Det er vældig festligt og det luner i gaderne i en ellers kold og kedelig tid.

I starten af marts 2008 kom også nogle gamle gutter fra Sønderris på besøg. I den anledning var vi på Säntis, områdets højeste bjerg. Rene turde ikke tage med banen op på toppen pga højdeskræk og slemme tømmermænd. Drengene var her i løbet af en weekend, som derfor blev meget koncentreret.
Lidt længere henne i Marts 2008 skulle jeg besøge og møde Christins forældre for første gang. De bor i Chipkau godt 20 km fra Dredsen, hvor billedet er taget. Vi står her oppe i Frauen Kirche, der blev jævnet med jorden og lå som en ruin ind til genforeningen i 89. De er først blevet færdige med renoveringen her i 2006 eller 2007. Det blev 5 hyggelige dage hos Christins forældre, hvor jeg fik et godt indtryk af hendes rødder. Det var iøvrigt let for mig at komme ind på livet af hendes familie.

Den sidste større detalje som manglede i lejligheden i foråret 2008 var indretningen af min balkon. Dette hjalp Christin mig også med og det hele stod færdig i maj 2008, præcis til rette årstid. Kort efter indviede jeg balkonen og havde til lejligheden inviteret de nærmeste kollegaer. På billedet ser man Pia nærmest, Ole i hjørnet, Jan for borenden, Karen ved siden af, John stående og Svend Erik. Desuden var Inge og Carl Aage også til stede. Christin arbejdede i denne tid sin sidste måned på et hotel i Zürich, som betød, at hun kun var i St. Gallen to dage i ugen. Fra 1. juni 08 skulle hun starte på et vandrehotel i lidt tættere på St. Gallen, hvilket dog ikke indebar, at vi kunne ses oftere.

I St. Gallen kunne man i slutningen af Maj 2008 slå dørene op for et splinter nyt stadion med plads til 19.000 tilskuere. Mere eller mindre samtidigt rykkede St. Gallens bedste fodboldhold ned i den næstbedste række. Her på billedet er vi til indvielse af stadion i en venskabskamp mellem Schweiz og Lichtenstein. Jeg er kommet på stadion rigtig mange gange i tiden efter denne kamp. Jeg har vel set 15-20 St. Gallen kampe heraf de fleste i den næstbedste række, som de jo vandt suverænt og rykkede op i sommeren 2009. I August 2009 var sågar Liverpool på besøg til en træningskamp.
I juni 2008 have Christin og jeg kendt hinanden i 7-8 måneder og tog på vores første ferie sammen. Hvor skulle turen gå hen? Kan du gætte dig ud fra billedet? Den skulle selvfølgelig gå til Barcalona, hvor jeg også var i juni 2007, dog med Gert og Sandra. Jeg havde dog lyst til at se mere til byen og inviterede derfor Christin med derned. Vi var der i fem dage og det var første gang, at vi var alene sammen mere end to dage i streg. Det var derfor naturligvis nogle gode dage, hvor vi lærte hinanden bedre at kende, nød solen, arkiteturen i byen og et par drinks.
Min lange sommerferie i august 2008 foregik i DK, hvor jeg blandt andet var til Skanderborg Festival et par dage, men ellers besøgte familie og venner. Det er ikke det, jeg skal vise billeder af her, så vi springer nu frem til oktober 2008, hvor Stokke og Lea var på besøg. Her på billedet
er vi ved Rheinfall, som er en af Europas største vandfald. Under deres besøg var vi også på vandretur til Christins vandrehotel, som jeg dermed også så for første gang.

Oktober måned er også tid for den nævnte Olma-fest, hvor banken inviterer os hen hvert år, og hvor jeg jo mødte Christin første gang i 2007. Her i vi i 2008, hvor jeg pjatter sammen med Jan og Sabine. Vi har sagt farvel til mange medarbejdere og mange nye er kommet til i min tid hernede. Begge på billeder er ikke i banken mere. Specielt Jan har jeg haft meget med at gøre (fyraftenspils på Walhalla) og det er lidt kedeligt uden ham ind i mellem.

Ole er desværre heller ikke i St. Gallen længere. Han tog hjem kort før jul 2008 og da hans familie tog hjem 1. nov., boede han hos mig i hele november og på Walhalla de sidste to uger i december. I løbet af november var han og jeg en tur med bus til München for at se Bayern mod Bielefeld, som Bayern vandt 3-1. Ole er stor fan af Bayern og var derfor super begejstret. Jeg synes også, at det var en stor oplevelse at se kampen på dette fine stadion med 60.000 tilskuere og desuden havde Ole og jeg en super hyggelig tur. Det var generelt sjovt at have ham boende i en måned.


Den traditionelle druktur med de mandlige kollegaer fandt også sted i dec. 2008, hvor billedet her er taget. Det var en hård omgang, hvor jeg måtte opgive at stå på ski ned det sidste efter after ski festen lørdag. Sjælendt har jeg været så besoffen, he he he..... De to andre på billedet er fra højre Carl Aage og Alex.

Så blev det nytår 2008-2009 og lige heromkring flyttede Christin uofficielt ind hos mig, idet hun fra da af overnattede hos mig. Hun er ikke med til festen, da hun 1. januar skulle starte på nyt job i en forstad til St. Gallen. Et job, hvor hun dagligt kom hjem, så nu sås vi dagligt. Jesper fra KBH var på besøg over nytåret og var med til festen hos Jesper og Susanne. De tre ses til venstre. De to til højre er Jesper og Susannes venner Dolle og Britt.

2009 har i særdeleshed været et hektisk år, selvom min tilværelse her i St. Gallen faktisk er blevet ganske hverdagsagtigt. I feb. 09 var der igen tid til fastelavn, som dette lidt skøre billede stammer fra. Igen i år var mine forældre på besøg under denne begivenhed, men mere af en tilfældighed end tradition, tror jeg.

Her er vi stadig i februar 2009 under mine forældres besøg. Christin, mine forældre og jeg er her taget op til skisportsstedet Flumserberg, hvor vi fik frokost og nød solen og naturen.

I slutningen af Marts 2009 var Christin og jeg en smut på Teneriffe, hvor vi virkelig nød livet i fulde drag. Christin kom hjem til arbejdsløshed og overvejede derfor at tage en sæson mere på vandrehotellet, hvilket igen ville indebære, at vi kun kunne ses to hverdage i ugen. Træls, men mens vi var på Teneriffe tænkte vi ikke synderligt over dette. Vi var både på vulkanrundfart, sejllads for at se delfiner og hvaler, i Zoo og en hel del ved poolen, balkonen på gårture og meget andet. Virkelig skønt.

I påsken var først på en dagstur til Basel (billedet), som ligger to timer i tog herfra og efterfølgende et godt døgn i Friedrichshafen, der ligger i Tyskland på den anden side af Bodensee. Igen havde vi nogle dejlige dage med masser af kvalitetstid sammen. Påskemandag, vor vi kom hjem fra Friedrichshafen fik jeg oven i købet lokket Christin med til fodboldkamp med St. Gallen. Det var iøvrigt en hård kamp for Christin, der lige skulle vænne sig til mit øltempo til fodbold :-) fuld blev hun i hvert fald....

I sommers var jeg alene taget på sommerferie til Danmark, da Christin var begyndt på vandrehotellet igen. Vi fandt dog hurtigt ud af, at vi ikke kunne undvære hinanden i fem dage om ugen. Derfor sagde hun op og kunne så d. 17. juni flyve til KBH, hvor jeg hentede hende i lufthaven. Efter et par dage i KBH tog vi så til Esbjerg, så hun kunne se, hvor jeg kommer fra. Vi var gæster hos mine forældre i 5 dage, inden vi tog videre til Chipkau for at besøge hendes forældre en lille uge.

Under besøget hos Christins forældre var vi rindt og se en masse spændende i området. Blandt andet var vi i Spreewald, som billedet her viser idyllen af. Igen havde vi en hyggelig tid med forældrene og et godt gensyn med hendes bedstefar, blev det også til.

Da vi skulle flyve fra Berlin til Zürich havde vi på forhånd booket et hotel i Berlin, så vi begge kunne se lidt nærmere på byen for første gang. Jeg synes, at det var vildt spændende at se en masse historiske monumenter, som fx de få rester af muren. Da vi kom hjem fra denne ferie flyttede Christin helt officielt ind, altså hun fik adresse hos mig. På tide kan man sige, for hun havde i praksis boet hos mig siden nytåret.

I Juli var Jesper og jeg heldige at få gratis billetter til Metallica i Zürich. Det var en fed oplevelse at se dem indenfor i ikke så ringe afstand til scenen. Noget helt andet end min første koncert på en mark i Århus, 500 meter fra scenen.

I september blev Christin og jeg jo så forlovet og det glæder mig utrolig meget. For at fejre begivenheden, var vi i den sidste weekend af september på en romantisk weekend i Lugano i Sydschweiz.

Jeg har som nævnt haft rigtig mange besøg fra Danamrk hernede og jeg beklager, at alle ikke er nævnt ovenfor, som fx. Sandra, Jan, Lene, Frey, Christins forældre, Ole og måske flere. Min bror, Stine og Maja kommer iøvrig i overmorgen til deres første besøg. Mine stamgæster hernede er som tidligere nævnt Gert og mine forældre som jeg har haft på besøg tre gange.

Hvor længe vi bliver i Schweiz, kan vi simpelthen ikke sige noget om. Arbejdsmæssigt kan jeg formentlig få lov at blive til jeg vil. Om tiden fremover bliver lige så oplevelsesrig, er der derimod ingen tvivl om, selv om tiden herned som nævnt er blevet normal hverdag. Vi får som nævnt besæg i overmorgen, vi har toårsdag d. 11 okt., jeg skal et par gange til DK i de kommende måneder, vi skal til bankens julefrk i november, i decemner skal jeg igen til St. Anton med kollegaer, i April skal vi med mine forældre, Henrik, Stine, Maja og Mike til Ægypten, i september skal vi selv på en to ugers ferie og så er der alle de mindre ting ing i mellem samt forhåbentlig nye besøg fra DK. Jeg glæder mig til den kommende tid og jeg ved at Christin gør det samme.

onsdag den 16. september 2009

Forlovet

Meget er sket siden sidst, jeg har skrevet her på siden, men vigtigste nyhed er, at Christin og jeg er blevet forlovet. Vi glæder os selv over nyheden, men har dog ikke i den forbindelse lavet yderligere planer i det retning.

Siden mit sidste indlæg har jeg været 5 dage i DK til mini-ferie samt med banken en weekend i Kruså til Sydbank-dag. Der har været så meget at se til, at jeg ikke rigtig har haft overskud til at skrive herinde, desværre.

I den kommende weekend får vi gæster om lørdagen, men ellers skal vi forsøge at slappe af. Næste weekend skal vi på luksus weekend fra fra formiddag til søndag eftermiddag i Lugano, Sydschweiz. Herfra vil jeg love jer, at der kommer fine billeder her på siden.

Esbjerg er jo godt med i denne sæson, og jeg følger stort set alle kampe på nettet og kan jo i år glæde mig over, at alt hvad de laver er stolpe ind og oven i købet i rigtige ende - modsat sidste sæson, smiler....

torsdag den 27. august 2009

En tur i DK

Så er jeg altså ankommet til DK igen til en forlænget weekend og uden min søde kæreste, der allerede savner mig derhjemme, smiler....

Jeg var i Sønderris i går til spisetid efter at være blevet hentet på stationen af min mor. Aftenen i går gik med aftenshygge med rødvin og lidt godt at spise, inden vi trætte gik i seng kl. 22.30.

I eftermiddag skal jeg en kort smut til Grindsted for at få kontrolleret tilstanden i forbindelse med modermærket, der blev fjernet i 2005. Ikke noget specielt i det, da man automatisk bliver tilmeldt kontrol i 5 år efter opdagelsen af et skidt modermærke.

I morgen fredag kommer Maja, Mike, Stine og Henrik her til Sønderris til aftensmad, så jeg lige kan hilse på dem, inden jeg igen tager afsted. Jeg kommer jo nok ikke til Sønderris mere i år, der er i hvert fald ikke planlagt noget endnu.

Lørdag aften mødes jeg med Stokke og Birke til vores traditionelle Risk og Rødvinsaften hos Stokke, som sandsynligvis bliver lige så hyggelig, som det plejer.

Jeg tager hjem igen mandag morgen, hvor mit tog afgår fra Esbjerg kl. 06.20 - Gaaaaab....

søndag den 16. august 2009

Update

Her i Schweiz er der såmen ikke sket noget sindsoprivende i den senere tid, men en lille update er dog mulig.

Christins mor var på besøg fra lørdag til tirsdag i sidste uge, og vi havde et par hyggelige dage. Christin havde taget fri, så vi kunne foretage os noget sammen, selvom tiden var knap.

Fredag efter arbejde, var Christin og jeg i byen og hyggede med et par kollegaer. Der er St. Galler byfest, så byen var proppet med mennesker. Vi tog dog hjem allerede ved 10 tiden, men havde også hygget med øl, pizza og fællessang fra kl. 17.

I denne weekend har det været strålende vejr, så både lørdag og søndag har Christin og jeg været ude og bade. I lørdags var vi ved en lille sø, hvor vi hyggede 4 timer, inden vi tog hjem og klædte os om til fodboldkamp St. Gallen mod Bellizona (fra Sydschweiz). I formiddags (søndag)fra 10 til 13 tog vi til en friluftsbad i nærheden af vores lejlighed. Der var både rutschebane og vipper og vi tog begge et spring fra 5 meter vippen. Her til eftermiddag fra 14-16 har jeg vanen tro sidet og set EfB spille superligakamp mod Silkeborg, som vi jo besejrede med 3-2.

Alt i alt en meget tilfredsstillende weekend, hvor vi virkelig har nydt livet.

søndag den 2. august 2009

August

Der forsvandt juli ud af kalenderen, men sommeren lever jo stadig her i August. I går første august er nationaldag hernede og bliver fejret som nytår i DK med fyrværkeri og fest. Christin var på arbejde til kl. 23 og jeg slappede af hjemme på sofaen, så der var ikke meget fest over dagen for os.

Denne weekend er helt generelt rolig og for mig går tiden med at gøre rent og for Christins vedkommende med at arbejde. Hun er netop lige taget afsted igen og arbejder fra 10-19 i dag søndag. Jeg skal igang med anden etape af min rengøring, så der er rent og pænt, når Christins mor kommer på besøg næste weekend (8/8 og 3 dage frem).

Som bekendt tager jeg en smuttur til DK d. 26/8 - 31/8 og bortset fra denne tur og Christins mors besøg, er der ikke mange planer i august. En rolig måned som vi begge trænger til efter et par hektiske med ferie i DK, Tyskland, fodboldkampe, koncert og 2 x gæster hernede.

I morgen d. 3/8 starter en ny kollega i min afdelingen, hvilket naturligvis bliver dejligt, men også lidt hårdt med masser af intensiv oplæring.

onsdag den 22. juli 2009

Besøg i Juli

Uha, det har været en travl tid i St. Gallen. Netop kommet retur fra ferie i DK tog vi med glæde imod gæster fra DK fra d. 8. juli, hvor Frey, Lene og Jan kom på besøg i en uge. Det bliver alt for detaljeret at komme med referat herom, så dertil henviser jeg til Christins side.

Dagen 15. juli, hvor gæsterne tog retur nordpå, var Christin og jeg med et par fra arbejde til fodboldstræningskampen mellem St. Gallen og Liverpool, der lidt kedeligt endte 0-0. Herfra er der også billeder på Christins side.

D. 16. Juli var Jesper og jeg til Metallica i Zürich. Det var en gejl oplevelse at sidde i en kæmpe sportshal med 14.000 frem for at stå på en fucking mark i Århus med 50.000 andre 10 km fra scenen. Se billeder i foregående indlæg.

D. 17. - 21. Juli havde vi mine forældre på endnu et hyggeligt besøg, det 3. i rækken...... Imponerende.... Vi havde 4 hyggelige dage blandt andet med hyggeaften med Svend Erik og Karen samt en tur til Lindau.

Alligevel må jeg indrømme, at jeg nu nyder de næste par ugers ro, indtil Christins mor kommer d. 8. august. Lørdag tager jeg med et par gutter til fodbold og Christin er på arbejde, men ellers er der ikke de store planer for den kommende tid.

Metallica i Zürich 16/7-09