mandag den 29. september 2008

Efter en smuttur til DK for at deltage i logefest er jeg nu parat til at tage imod gæster i en uge. Turen til DK løb fra fredag aften til søndag eftermiddag og var i sagens natur ganske hektisk. Fredag aften blev jeg hentet af Birkedal i Billund lufthavn kl. 22 (mange tak for turen), og ved hjemkomsten til Højtoftevej 59 blev der af Lene serveret natmad og en kold øl og varm kaffe. Lørdag formiddag skulle hele logen ud og køre BMX-løb, som var en noget hårdere udfordring, end vi havde regnet med, i hvert fald for de fleste af os. Jeg ligger iøvrigt sidst på begge billeder, men det var nu heller ikke min sport, he he he.... Total dårlig taber.....
Efter BMX-løbet fik vi sandwich´er og en øl/vand, inden folk "fik lov" at tage hjem og klæde om og slappe lidt af inden eftermiddagens/aftenens program. Midt på eftermiddagen mødtes vi så igen på Højtoftevej (Birke og Lenes hus) til eftermiddags-hygge, konkurrencer. Om aftenen var der dækket op med mad udefra samt alverdens drikkevarer, chips og meget andet. Helt efter traditionen afholdt vi generalforsamling med en masse mere eller mindre interessante diskussioner, inden folk igen gik hver til sit.
Søndag forbragte jeg sammen med Mutti i Sønderris til en omgang middagsmad og et glas vin, selvom jeg egentlig ikke havde godt af sidstnævnte. På den anden side fik den lig som bugt med de værste tømmermænd, inden turen igen gik mod Billund (Også tak for turen til dig mor).
I dag har jeg naturligvis været tilbage på arbejde samt købt et enkelt sengesæt mere til mine kommede gæster. Lea og Stokkebæk triller afsted i bilen fra i morgen tidligt, så de skulle gerne være hernede først på aftenen. De bliver en uge og skal en del rundt på egen hånd også, idet jeg ikke har fri fra arbejde, bortset fra weekenden selvfølgelig.
Jeg skal se, om jeg kan få tid til at skrive i de kommende weekend, hvor der gerne skulle være billeder fra et par udflugter med de to gæster.

Ingen kommentarer: