tirsdag den 30. september 2008

Et år i St. Gallen

I aften kl. 22.00 er det præcis et år siden, jeg ankom til banegården i St. Gallen med kufferten fuld af forventninger. Det har været et spændende år, som helt sikkert har levet op til forventningerne, så lad os bare tage nogle flere af dem :-)

Hvis nogen tænker på at kigge forbi til en kop kaffe med en jubilæumsgave, så har jeg kun et ønske:

EN HELT ALM DAG UDEN FALDENDE AKTIEKURSER :-)

mandag den 29. september 2008

Efter en smuttur til DK for at deltage i logefest er jeg nu parat til at tage imod gæster i en uge. Turen til DK løb fra fredag aften til søndag eftermiddag og var i sagens natur ganske hektisk. Fredag aften blev jeg hentet af Birkedal i Billund lufthavn kl. 22 (mange tak for turen), og ved hjemkomsten til Højtoftevej 59 blev der af Lene serveret natmad og en kold øl og varm kaffe. Lørdag formiddag skulle hele logen ud og køre BMX-løb, som var en noget hårdere udfordring, end vi havde regnet med, i hvert fald for de fleste af os. Jeg ligger iøvrigt sidst på begge billeder, men det var nu heller ikke min sport, he he he.... Total dårlig taber.....
Efter BMX-løbet fik vi sandwich´er og en øl/vand, inden folk "fik lov" at tage hjem og klæde om og slappe lidt af inden eftermiddagens/aftenens program. Midt på eftermiddagen mødtes vi så igen på Højtoftevej (Birke og Lenes hus) til eftermiddags-hygge, konkurrencer. Om aftenen var der dækket op med mad udefra samt alverdens drikkevarer, chips og meget andet. Helt efter traditionen afholdt vi generalforsamling med en masse mere eller mindre interessante diskussioner, inden folk igen gik hver til sit.
Søndag forbragte jeg sammen med Mutti i Sønderris til en omgang middagsmad og et glas vin, selvom jeg egentlig ikke havde godt af sidstnævnte. På den anden side fik den lig som bugt med de værste tømmermænd, inden turen igen gik mod Billund (Også tak for turen til dig mor).
I dag har jeg naturligvis været tilbage på arbejde samt købt et enkelt sengesæt mere til mine kommede gæster. Lea og Stokkebæk triller afsted i bilen fra i morgen tidligt, så de skulle gerne være hernede først på aftenen. De bliver en uge og skal en del rundt på egen hånd også, idet jeg ikke har fri fra arbejde, bortset fra weekenden selvfølgelig.
Jeg skal se, om jeg kan få tid til at skrive i de kommende weekend, hvor der gerne skulle være billeder fra et par udflugter med de to gæster.

søndag den 21. september 2008

Ingen ballontur

Nu er også denne weekend ved at være overstået, desværre kunne ballonturen heller ikke i dette forsøg blive til noget pga. vejret. Der skulle efter sigende være for kraftig vind oppe i højderne, så turen er endnu engang udskudt. Næste forsøg bliver næste weekend, hvor jeg dog er i DK og ikke kan deltage.

Weekenden blev skudt i gang med, at Christin og jeg havde aftalt at prøve at gå i byen sammen. vi mødtes derfor på Valhalla kl. 20 fredag aften, hvor vi ret hurtigt faldt i snak med personale og andre velkendte kunder. Det var nu meget hyggeligt. Derefter gik vi videre til et andet værtshus, hvor vi fik en enkelt genstand, inden vi skulle begynde at tænke på at få sendt Christin med toget til Herisau, hvor hun nu bor hos sine "feriefamilie". Jeg var derfor hjemme allerede ved midnatstid, men havde både fået øl og sprut og skulle derfor ikke have ret meget mere alligevel :-) I betragtning af vores lidt specielle situation gik det nu ganske godt denne aften.

I går lørdag lå jeg mere eller mindre hele dagen på sofaen og så TV/DVD, mens jeg havde ondt af mig selv, smiler.....

Dermed har jeg været dejlig frisk hele dagen i dag, hvor jeg har fået arrangeret nogle forhåbentlige festlige indslag til næste weekends loge-party, haft besøg af Ole fra banken og været en lille tur i centrum for at handle søndagsmad, smøger osv.... Lige nu sidder jeg lige og hører P3 om AaB kan snyde FCK for point i parken, hvilket det dog ikke tyder på lige nu.

De kommende 4 hverdage, får jeg nok at se til. Man-tors SKAL jeg have pakket til weekenden, vasket tøj, gjort hele lejligheden rent (får Stokke og Lea på besøg umiddelbart efter næste weekend) samt mødes til spisning med Christin om torsdagen. Desuden spiller Esbjerg jo ude mod Bif i morgen, og det bliver jeg jo også nødt til at høre, selvom forventningerne ligger på et sjældent lille sted. Jeg smutter direkte fra arbejde kl. 15.00 på fredag til banegården og videre mod Zürich, hvor jeg denne gang flyver til Billund via Frankfurt. Jeg skulle gerne lande i Billund kl. 22, hvor Birke er så venlig at hente mig.

Jeg håber at kunne melde mig igen, når jeg er hjemme fra DK, inden Stokke og Lea kommer tirsdag aften. Jeg er så heldig at have dem på besøg en hel uge, så jeg er også så småt begyndt at overveje, hvad vi skal lave i denne uge. Der er jo mange muligheder, men nu må vi lige se tiden an.

På gensyn herfra.....

torsdag den 18. september 2008

Ny weekend i vente

Tja, så er det igen snart weekend og det kan vi jo ikke klage over :-)

Hvis vi er heldige med vejret kommer vi ud og flyve i luftballon i denne weekend, både lørdag og søndag er til rådighed, så vejret skal bare være godt den ene af dagene. Desværre er der lige så meget, der tyder på, at det bliver noget halvkedeligt vejr, der ikke egner sig til ballonfart. I dette tilfælde vil det blive aflyst.

Ellers skal jeg have de sidste detaljer klar til logefesten, som finder sted næste lørdag. Jeg skal have arrangeret festlige indslag, men er allerede i gang, så det skal bare lige afsluttes. Ellers vil jeg pakke de ting, jeg ikke skal bruge i løbet af ugen. Jeg skal ikke have specielt meget med til de halvanden døgn i DK, men da jeg tager afsted direkte fra arbejde fredag, vil jeg hellere være i god tid end omvendt.

Jeg håber at kunne vise nogle fine billeder i mit indslag fra weekenden og så beder vi lige til, at Esbjerg snart kommer i gang med at vinde, selvom denne weekend ikke er speciel gunstig i den forbindelse (BIF ude.....)

søndag den 14. september 2008

En afslappet Wochenende.....

Det har været en ualmindelig dejlig og tiltrængt afslappende weekend i denne omgang. Jo vist fik vi to øl til fyraften i fredags og lidt senere på aftenen nød jeg en halv flaske rødvin, mens jeg gennemhørte den spritnye og råfede Metallica-cd utallige gange. Her sidst på weekenden er jeg faktisk bange for, om jeg efterhånden er ved at slide den op :-)

I går lørdag var jeg frisk og halvtidlig oppe, da jeg ville shoppe nogle nye klæder, lidt til arbejde og lidt til fritidsbrug. Det blev en større udskrivning, men med min usædvanlige shopping-effektivitet blev pengene til gengæld spenderet på rekordhurtig tid. Dette skal forståes således, at jeg ikke gider bruge ret lang tid på shopping. Jeg ved på forhånd hvilken butik, jeg handler i, og tøjet rives ned fra reolen i impuls-tempo. Da jeg havde overstået min egen shopping havde jesper også forladt sine hovedpude hjemme i sengen og mødtes med mig til middag. Der skulle købes nye bukser til ham, men det var en noget svære opgave end min egen shopping. Ikke mindre end 1,5 time brugte vi på at finde ET SØLLE PAR BUKSER :-) Herefter måtte vi drikke en enkelt øl for at komme til hægterne igen.
Resten af dagen slappede jeg af herhjemme med mere Metallica, Seinfeld på DVDen, Live sport på P3 på PCen og så videre. Total drengerøvslir..... hyggeligt.... :-)

I dag søndag gav jeg mig selv lov til at sove til kl. 10.15, selv om jeg egentlig ikke var sent i seng i går. Var hurtig i bad og har siddet foran PCen lige siden for at købe flybilletter, varme op til EfBs kamp ude mod FCM, skrive blog, tjekke mails og så videre. Om 50 minutter begynder kampen så, hvor Metallica må vige for P3. Jeg har også et par skype aftaler senere i eftermiddag med min Mutti og Gert, så der er nok at se til, smiler.... I aften bliver der holdt en stille afskeds salut for en af de tidligere medarbejdere, som er tilbage i byen for at pakke det sidste sammen i hendes lejlighed.

Apropos køb af diverse flybilletter til hhv. ferie i november og juleferien, så har jeg redigeret i mit program i seneste post, hvor rejsedage/tider nu også fremgår. Glæder mig til hilse på alle jer derhjemme i DK i de respektive ferier.

fredag den 12. september 2008

Program for efteråret, redigeret 21/9

Nå ja ja, det er blevet tid til at løfte sløret for et sikkert ganske travlt efterår, hvis jeg da ikke tager helt fejl. Diverse flybilletter er allerede bestilt i meget god tid, men til gengæld har jeg faktisk fået to rejser til samme pris, som jeg normalt betaler for en enkelt. Således må vi jo bare håbe, at SAS også eksisterer, når den tid kommer, eller hedder de i stedet lufthanSAS :-)

Fra nu til nedenstående: AFSLAPNING..... :-)

20 eller 21. september: Nyt forsøg på ballonfart.

26-28. september:
26. sep.: Tager hjem efter fyraften, afhentes af Birke i Billund kl. 22.
27. sep.: Fest i Logen for LUB hele dagen.
28. sep.: Frokost hos Mutti (far er ude), køres til billund. Flyver kl. 16.

Ca.
30.sep-07. oktober: Besøg af Stokke og Lea (Hr. og Fru Iglo), program endnu ikke fastlagt.

09. Oktober: Den traditionelle OLMA Fest i St. Gallen. Der er store forventninger blandt mine kollegaer til, at jeg finder en ny kæreste denne dag, idet jeg fandt Christin her sidste år......

14. okt.: Den store Mister Rane har 33 års fødselsdag.

23. okt.: Personaleforeningen arrangere drenge-røvsaften i biks med gamle som nye flippermaskiner, pizza og pilsnere....... Så kan drengene prutte i fred, smiler....

29. okt.: Den kommende Superliga spiller og min kære nevø Mike Popp Pedersen har 11 års fødselsdag.

9. Nov.: Den store Oplevelsesrejsende Hr. Stokkesæl bliver 32 år

8-17. nov.: Ferie...................... Flybilletter er netop bestilt. Flyver hjem allerede fredag aften d. 7. nov kl. 20.10 og ankommer til KBH kl. 22.00.
8. nov.: Skanderborg-bandens "julefrokost" og efterflg. Volbeat-koncert på Tobakken,
9-14. nov.: Ingen planer endnu, regner med at arrangere et eller andet.
15. nov.: Julefrk hos mine forældre sammen med min fars familie.
17. nov.: Hjemrejse, flyet letter kl. 17.40.

28. nov.: Formentlig julefrk for Sydbank i Schweiz (dato endnu ikke fastlagt).

5-6. dec.: Drengene fra arbejde tager til åbningsfest af pisterne i St. Anton, Østrig. Hotellet er bestilt, så vi kan kun håbe på, at sneen følger med......

9. dec.: Bruder Henne har 37 års fødselsdag, hold da kæft hvor er du blevet gammel efter hånden, smiler.....

16. dec.: Ranes hustru Mette bliver sku også 33 år.....

21. dec.: Mutti bliver 58..... Så kan du begynder at tælle ned til at slappe af.... Kun 712 dage tilbage....

23-28. dec.: Ferie i DK
23.dec.: Flyver hjem ad kl. 20.10, lander i KBH og bliver nok i hovedstaden ind til næste formiddag.
27. dec.: Lille dejlige niece Maja og kommende popp-stjerne bliver 1 år......
28.dec.: Retur til St. Gallen kl. 17.40 fra KBH.

31. jan.-04. jan.: Nytårsferie.

Jeg beklager, hvis jeg har glemt noget eller nogle fødselsdage. Giv en melding, hvis der skal mere med i kalenderen...... NB, hvem har hørt den nye Metallica? Den holder da ok.....

torsdag den 11. september 2008

Nyt fra St. Gallen

Ja, jeg beklager den lange nyhedstørke her fra St. Gallen, men der har været så meget den seneste tid og lysten har heller ikke hele tiden været der, men nu er jeg dælme tilbage igen i storform....

Umiddelbart efter mit seneste indlæg blev Christin og jeg enige om, at vi stoppe forholdet som kærester og nøjes med at være venner, så vidt det er muligt. Forskellene mellem os, primært alderen, blev simpelthen for meget, så hellere stoppe, mens legen er god. Siden da er hun dog stadig kommet på besøg ugentlig, men fremover er bor i gæsteværelset i stedet, indtil hun finder sit eget omkring 1 okt. eller 1. nov. Indtil videre har denne løsning kørt udmærket.

Fredag d. 29/8 var vi alle i banken inviteret til rødvin og foccacia, som er en slags franskbrød med diverse pålæg. Ganske hyggelig aften, men jeg blev da godt nok lidt fuld af alt den rødvin. Dagen efter ville jeg efter overvejelse stoppe med at ryge for gud ved hvilken gang, men det er sidenhen blev afløst af nedtrapning :-) Samme dag plejede mine tømmermænd ved at tage ud på vores flotte nye stadion for at se St. Gallen. De vandt i øvrigt 4-0 og er fortsat suveræn tophold i den næstbedste række, så vi er på vej op igen.

Mandagen efter fodboldkampen var august jo forbi og efteråret dermed igang, hvilket som sædvanlig er en lidt kedelig konstatering, men sådan er det jo i livet. Christin kom på sit ugentlige besøg og jeg begyndte stille og roligt at lade op til årets Sydbankdag, som vi lige har afholdt i weekenden. Jeg var nødt til at købe nye fodboldstøvler, da vejrudsigten meldte regnvejr.

I fredags tog vi dermed alle afsted fra St. Gallen, dog i to hold. Jeg var en af dem, der slet slet slet ikke kunne undværes på arbejde, så jeg kom på det sene hold. For at gøre en lang historie kort, så drak vi 6 stykker på det sene hold en masse øl på vejen til DK, således at det lykkedes mig at glemme min pung i flyet. Jeg opdagede det dog inden kuffertbåndet, så jeg nåede at få den med mig videre, heldigvis....
Vi ankom til vores hotel i Harislee lige syd for den dansk tyske grænse til midnat, hvor de øvrige ca. 15-20 mand fra Sydbank i Schweiz endnu ventede oppe og var i gang med at skåle. Vi gik dog i seng allerede en time senere for at være frisk til en lang dag i lørdags.
Hele lørdag formiddag og eftermiddag forløb med sport og hygge og ikke ret mange øl faktisk, indtil festen rigtig blev skudt i gang til spisetid. I alt 1500 mennesker fra Sydbank deltog og underholdningen blev leveret af Lis Sørensen, Zididada, Birthe Kjær, Festmaskinen og et Sydbankband. Det var en rigtig god fest, som sluttede passende tidligt til midnat. Alle de andre øvrige deltagere skulle hjem i bus direkte efter festen, hvilket er årsagen til, at man slutter af til midnat. Vi "Schweizere" tog de 10 km retur til vores hotel og holdt en kort fest, inden vi trætte gik i seng.
Søndag var atter rejsedag og selvom turen hjem til St. Gallen gik ganske fint, var man temmelig smadret, da man endelig gik i seng til midnat. Det hjalp selvfølgelig heller ikke på, at Jesper og jeg fik en søndagsøl på Valhalla, inden vi tog hver til sit.
Christin var også retur i St. Gallen i søndags og blev til i går morges, onsdag, hvor jeg først efterhånden var ved at være helt frisk ovenpå turen til DK. Min krop var øm over det hele de to første dage i denne uge, fordi jeg simpelthen laver for lidt idræt.

Jespers kone, Susanne, har netop været en smut i DK og var derfor ikke hjemme i går onsdag, hvorfor Jesper og jeg havde aftalt en madeaften i byen med fodbold osv. Vi spiste på restaurant, inden vi tog på værtshus for at se Schweiz-Luxembourg. Ikke nogen prængende kamp, som man havde glædet sig til hele dagen, men der var jo ikke så mange andre kampe at se. Vi fandt dog et sted, der ville vise England-Kroatien lidt senere, så alt i alt ok. At Schweiz så gik hen og tabte til Luxembourg var jo en grinagtig skandale, som de græmmer sig vældigt over hernede. Imod slutningen af denne kamp fik vi en sms fra en kollega, der orienterede os om, at vi faktisk kunne se Danmarks kamp på vores eneste portugisiske kanal, som jeg end ikke var klar over, at jeg havde. Jesper og jeg tog derfor hjem til mig og kunne følge hele den dejlige anden halvleg, som vi jo noget ufortjent vandt over Portugal. Fortjent eller ufortjent, Jesper og jeg var temmelig glade alligevel. Jesper tog en taxa hjem kl. 24.00 og dagen i dag har derfor også været en smule svær at komme igennem. Ikke kun pga. for lidt søvn, men vi må jo også indrømme, at vi drak en øl eller to i går.

I dag torsdag d. 11/9 har jeg slappet af efter arbejde og skal lave det samme i den næste uges tid i hvert fald. Ingen planer om fest eller noget som helst, bare afslapning og lidt praktisk herhjemme, dejligt...... :-)

Mine planer for de kommende måneder i efteråret vil jeg forsøge at samle i en ny post i weekenden, så I derhjemme har et overblik over, hvornår vi kan ses og hvad jeg skal lave hernede i de kommende måneder.

God nat herfra :-)