tirsdag den 15. januar 2008

Nytår i St. Gallen og "midlertidigt" slut med singlelivet

Selvom komforten på mit Hotel i KBH var ganske tilfredsstillende, fik jeg ikke sovet mange timer denne nat, men det er sikkert kroppens måde at reagere på efter 4 dages fest. Det var derfor stadig en træt Herr Popp, der ved middagstid trådte ind af døren til lejligheden i St. Gallen. Christin ville komme ved spisetid, så jeg smed mine tasker og hoppede direkte i seng, så jeg kunne hvile ud.
Christin kom som aftalt, og lidt senere gik vi ud at spise på årets næstsidste dag, søndag d. 30/12, hvor jeg alligevel ikke havde så meget som en gammel brødkrumme i lejligheden. Christins ankomst var jo også starten på knap 2 ugers "hjælp, jeg er ikke længere alene konge i min egen lejlighed", idet hun skulle holde sin ferie her.
Mandag d. 31/12 var vi til nytårsfest hos en kvindlig kollega, der havde sine forældre på besøg. Desuden os var også en mandlig kollega fra banken. Senere efter spisningen kom et par stykker flere til fra banken. Det var en ganske hyggelig aften, men det blev dog aldrig nogen vild fest, og da Christin og jeg gik hjem ved halv to tiden, oplevede jeg for en sjælden gang sin skyld en 1. januar, stort set uden tømmermænd.
I løbet af de to uger, Christin boede her, skulle jeg selvfølgelig stadig på arbejde, men vi hyggede os om aftenen og hun tog sig lidt af tingene herhjemme, når jeg var væk. Det blev dermed også en tid, hvor jeg usandsynlig ofte fik varm mad til aften. Og nu skal I ikke tro, at jeg bare smed mig på sofaen og overlod alt til Christin. Men jo, hun tog sig retfærdighedsmæssigt af en større del herhjemme end jeg.
Tiden gik som sagt med en masse hygge, en lørdag i Ikea og meget andet, så det var en god tid, selvom det er underligt, at man pludselig aldrig er alene. Man går jo hen og bliver lidt sær af at være egoistisk single til man er 32 :-)
I fredags fulgtes Christin og jeg til banegården om morgenen, da hendes ferie nu var forbi. Senere samme dag skulle jeg desuden med firmaet på ski-tur, men herom senere.....

Ingen kommentarer: