torsdag den 4. oktober 2007

Gutentag Leute

Hermed en lille hilsen fra St. Gallen, Schweiz.....
Ankomsten til St. Gallen gik jo som forventet og jeg ankom derfor søndag aften kl. ca. 22.00. At selve turen så til gengæld var kanon hård pga tømmermænd og seriøs søvnmangel, det er en helt anden sag.
Mandag morgen kl. 8.30 skulle jeg møde på nyt arbejde i et nyt land med et andet sprog. Fra start blev jeg vist rundt i huset og hilse på alle sammen. Kl 9.00 var der morgenmad, hvor jeg skulle præsentere mig selv overfor alle på tysk. En hård opgave lige fra start, men man kan jo lige så godt springe ud i det. Det gik ok. Resten af dagen gik med praktiske ting i huset, sådan som at lære alarmer at kende, få udleveret nøgler m.v.
Tirsdag begyndte de så småt at sætte mig ind i arbejdet. Desuden skulle jeg sammen med andre af de nyere til en times tyskundervisning i arbejdstiden. Det har vi både tirsdag og torsdag. Fik en fyraftensøl med et par kollegaer.
Onsdag blev til mere oplæring, som det meste af den nærmeste tid vil blive, men der udover kunne jeg også få lov af varetage nogle småopgaver selv. Mit arbejde er meget administrativt, så er det sagt.
I dag er gået som i går på arbejde. Efter arbejde var jeg ude at spise med en kollega og gammel ven fra elevtiden, hans kone og et af deres vennepar fra DK, der er på besøg. Da jeg kom hjem var mit internet blevet lavet, så jeg kunne komme på nettet fra mit værelse for første gang. Desuden var der en pakke fra mine forældre med piratos og kort fra dem, takker for det.... :-)
Ellers er dagene efter arbejde gået med at ordne praktiske ting som at få taget billeder til opholdstilladelse, en tur på rådhus, finde de rigtige forretninger til de praktiske indkøb, besøge restauranter til aften, se champions league og gå ret tidligt i seng, da jeg har været træt hele ugen.
I morgen skal jeg og et par andre nye (der er ansat ca. 10 siden nytår hernede) til middag hos en af kontorlederne og hendes mand, som desuden er pedel hos os.
Mere nyt i eller efter weekenden.
NB! Jeg har ikke taget et eneste billede hernede endnu, så det må I have til gode....
IP

Ingen kommentarer: