lørdag den 14. april 2007

Hjemme igen

Hele dagen i går forløb med hjemrejsen fra Grønland og det blev en hård omgang efterhånden som timerne skred fremad. Flyveturene hjemad forløb ganske smertefrit og stort set uden forsinkelser, men det mentale i at stille uret 4 timer frem, er lidt barsk. Pludselig var kl 21 om aftenen og jeg skulle mødes med Pede på banegården. Vi skulle lige have en øl sammen, inden jeg skulle videre. Det blev til lidt mere end 1 øl på de tre og en halv time, men hva pyt - tiden skulle jo bruges på noget, og så er en hyggesnak med en god ven og et par fadøl altid en god løsning. Toget hjem til Esbjerg forlod KBH banegård kl 0.30, og hvis jeg lidt naivt troede, at jeg fik toget for mig selv, pga tidspunktet, så måtte jeg tro om igen. Det var proppet med en god blanding af unge, der skulle hjem fra byen, og andre almindelige rejsende, som jeg selv. Godt jeg havde pladsbillet. Den første del af turen gik nemt, for jeg var stadig en anelse beruset af fadøllene, og jeg brugte lidt af tiden i snak med andre rejsende og foran pc-skærmen. I Fredericia skulle jeg skifte til reg.tog og herfra stod min verden helt stille, energien var væk og trætheden begyndte at melde sig. Halvt sovende ankom jeg til Esbjerg banegård kl. 04.20, hvor jeg halvt vaklende af træthed var heldig at finde en taxa lige uden for banegården. Derfra direkte på hovedet hjem i seng efter 12 dage på farten. Jeg havde ingen problemer med at sove i nat og stod først op her først på eftermiddagen..... :-)
Herfra skal lyde et kæmpe TAK til Stokke og Lea for god service og mange hyggelige timer på Hotel Stokke-ly/Jacobi-Hilton samt til min rejsemakker Camilla, også for mange hyggelige timer og tålmodighed med min rolle, som den stressende el commandør' ;-)

Ingen kommentarer: