I morgen tidlig kl. 6.15 går turen endnu engang til København for at komme på kursus. Denne gang dog kun i halvanden dag, men endnu engang med overnatning på Kong Frederik, mit "stamhotel" ;-)
Det er dog med lidt blandede følelser, at jeg begiver mig østpå denne gang, idet den ellers smukke hovedstad vel mest af alt minder om Sarajevo i midten af 90'erne. Men efter sigende skuller der være rimelig ro og orden omkring rådhuspladsen, hvor jeg vil befinde mig, så det skal nok gå alt sammen.
Det er jo efterhånden lidt tid siden, jeg sidst satte tid af til at skrive på denne side, men det skyldes simpelthen, at det har været agurketid på det seneste. Intet nyt, er altid godt nyt, som man siger.....
Jeg har dog handlet et par billetter til Metallica koncert i Århus d. 13/7 - det er oven i købet en fredag, så det kan gå hen og blive rigtig "uhyggeligt". Men det bliver stort for første gang at se mit alle tiders yndlingsband.
Der er efterhånden kun en måned til turen går til Grønland, vi har fået en soveplads hos Camillas fætter fra søndag d. 1/4 til mandag d. 2/4, hvor vi skal tjekke ind kl. 8.15. Det er perfekt, for så sparer vi en hotelovernatning. Så pyt, hvis vi skal overnatte denne ene nat på et gulv eller en reol.... ;-)
Det er ved at være sent herhjemme i Niels Juels Gade, så nu vil jeg pakke de par ekstra underbukser og strømper, som jeg skal have med i tasken i morgen tidlig. Nat nat herfra....
mandag den 5. marts 2007
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Det er sgu ikke fair popper... sådan bare at smide metallica i hovedet på os fattige studerende som ikke kunne finde nogen der var game.... hmm nå... du må hygge dig med dine homies fra ungeren i KBH... Så ses vi fredag til en gang pool og noget HEEEEAAAAAVYYYY
Send en kommentar