Det er langt om længe blevet tid til at skrive et ordentlig indlæg om vores fantastiske bryllup fredag d. 9. juli 2010 i St. Gallen og Walzenhausen. Tirsdagen før vores Bryllup ankom Christins forældre, bror og bedsteforældre til St. Gallen, så de også havde tid til at lege turister et par dage inden den store begivenhed. Torsdag, dagen før brylluppet ankom mine forældre, Henrik, Stine og alle andre fra Danmark også til byen. Der var derfor nok at se til på min sidste dag som ungkarl, men det var nu også ganske rart og hyggeligt at se så mange familiemedlemmer og venner i byen på een gang. Efter et hyggeligt restaurantbesøg på Walhalla blev det dog tid til at jeg trak mig tilbage til mit til lejligheden lånte værelse hos min gode kollega Udo, så Christin og jeg kunne tilbringe den sidste nat adskilt. Fredag morgen begav jeg mig godt nervøs afsted til Hotel Walhalla, hvor jeg kunne overdrage ringene til min bror samt eller blot gå på rådhuset og vente på christin.

Som forventet og håbet dukkede Christin naturligvis op med sin familie. At de kom i sidste øjeblik blev opvejet af, hvor smuk et syn hun var. Jeg lyver bestemt ikke, når jeg siger, at jeg aldrig har set hende smukkere end denne dag. Ikke kun var hun smuk i kjolen, håret make up, smykker og så videre, min dejlige Christin strålede også som en sol, der aldrig vil udbrænde. Herr Popp var endnu mere forelsket :-) På billedet ovenfor er ringene udvekslet og et kys trænger sig på. Specielt Christin og hende familie var i starten af vielsen rørt så tårene trillede og det gjorde det også svært for mig at holde masken.

Efter vielsen blev vi modtaget af gæster, kollegaer og andre med flag i rådhusets ventesal, uden for rådhuset blev vi desuden modtaget af endnu en gruppe af gæster og overdynget med de traditionelle ris. Derfra gik turen over gaden til Brasseriet i Walhalla, hvor vi fra kl. 11-12 ude i varmen bød på drikkevarer og snacks til gæster, kollegaer og andre interesserede. Her festede vi en times tid, inden turen gik til Walzenhausen, hvor den egentlige fest skulle finde sted. Som det ses nedenfor følte vi os som et præsidentpar og nød det i fulde drag. Gæsterne blev alle transporteret ud til festen i en bus, som vi havde bestilt.


I Walzenhausen bød vi igen på en forfriskning til alle vores gæster i hotellets have med udsigt over hele Bodensee. Varmen var efterhånden ved at blive for meget af det gode, men vi kan absolut kun være taknemmelige over, at vejrguderne gav os sol og varme hele dagen. Jeg tror ikke, at der var 5 skyer på himlen og temperaturen var i nærheden af de 35. Inde i salen, hvor vi spiste og festede fra kl. 13.30 til 20.30 var temperaturen dog til at holde ud.

Brudeparret og hele den nærmeste familie.

Som traditionen forlanger skulle der også danses brudevals. Christin og jeg havde overhovedet ikke forberedt os til denne disciplin og var derfor ganske nervøse derover. Efter omstændighederne gik det vist egentlig ok, så vi slap igennem uden ømme tær eller blå mærker.

Endnu en stor tradition er jo brudekagen. Vi havde naturligvis håbet på godt vejr og havde derfor tilladt os lidt utraditionelt at byde gæsterne på en brudekage af flødeis. Dette brud på traditionen blev dog vældigt godt modtaget af de svedende gæster.
Efter festen tog vi alle med den bestilte bus tilbage til Walhalla, hvor gæster og andre festede videre sammen men på egen regning. Christin og jeg holdt lidt utraditionelt bryllups"nat" allerede fra kl 21 til kl. 22 i Walhallas suite, hvorefter vi omklædte gik ned i Brasseriet og festede med alle de andre.
Det var for Christin og jeg en fantastisk god og uforglemmelig dag og vi er evigt taknemmelige overfor alle der på den ene eller anden måde deltog i vores bryllup.